Geografisk Have i Kolding

Foto: Geografisk Have

1) Rosenhaven i Geografisk Have

Foto: Geografisk Have

Besøg de sjove klappegeder i Geografisk Have

Foto: Geografisk Have

Café Lykkefund i Geografisk Have

Geografisk have i Kolding er en af byens grønne oaser - her er masser af plads til at nyde naturen både for børn og voksne. Ta’ på opdagelse i Japan, Kina, Korea, Nordamerika, Canada og Sydamerika i den over 100 år gamle have.

 

Tag på grøn opdagelse i Koldings botaniske oase

Geografisk Have er en 14 ha stor oplevelsespark og botanisk have med mere end 2000 forskellige træer, buske og planter, som er opdelt i geografiske områder.

Inspirerende haver

Lad dig inspirere af Naturhaven, Krydderurtehaven, Den Økologiske Køkkenhave, Staudehaven og mange andre dejlige områder. Den prisbelønnede Rosenhave er især en fantastisk duftoplevelse om sommeren med over 5000 moderne roser. I Rosariet kan du gå på opdagelse i både historiske og vilde roser. I Syvdalen venter spændende og mere vilde naturoplevelser med grotter, bæk og kvidrende fuglesang. Følger du den 1,8 km lange Hjertesti, vil du også opleve det rige fugleliv, som er med til at give stedet en helt særlig stemning.

Tag børnene med

Haven er et mangfoldigt sted, med plads til gæster i alle aldre. Mange bruger Geografisk Have som mødested eller som et grønt åndehul. For børn er det særligt populært at besøge havens legepladser, Bambuslunden, Grotterne og Dyrefolden med klappegeder, kaniner, høns, klippeegern og ponyer.

Kolding Miniby

En helt særlig oplevelse er Kolding Miniby, som er en samling af 400 miniaturehuse som illustrerer det bymiljø, der var i Kolding i perioden fra 1860 til 1870. Alle huse er bygget af pensionister og efterlønnere, som gerne fortæller mere.

Rundvisninger

Geografisk Haves plantesamling er stor, gammel og helt unik, med store gamle træer, skulpturerede buske og en mangfoldighed af stauder og urter. Besøger man haven som gruppe, har man mulighed for at booke en rundvisning på højt fagligt niveau. Både hvis man bare er nysgerrig, botanik nørd eller interesseret i at vide mere om havens grundlægger Aksel Olsen, som var en spændende pioner, med mange talenter.

Et væld af aktiviteter

Geografisk Have er fantastisk året rundt og har noget nyt at byde på til hver årstid. Gennem hele sæsonen er der et væld af arrangementer med forskellige aktiviteter, rundvisninger, workshops, motion, installationer, markeder m.m.

Mad og drikke

Gæster er velkomne til at tage deres egen madkurv med, og slå sig ned ved et af de mange borde-bænkesæt. Ellers har Café Lykkefund åbent hver dag i sommerperioden og frister med lækkerier som bl.a. kaffe, te, konditorkager, varme toast, økologisk is og kolde drikke.

Hold din fest i Geografisk Have

Du har som gæst mulighed for at leje Geografisk Haves hyggelige lokaler i Væksthuset og de forskellige pavilloner til private arrangementer som eksempelvis bryllup, forretningsmøder eller børnefødselsdage. Der kan altid bestilles særskilte aktiviteter i vores grønne omgivelser, hvis I er et større selskab.

Hoteller i nærheden af Geografisk Have i Kolding

  • Tyrstrup Kro

    12,95 km

    Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov nogle få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld. Her har den ligget i hvert fald i 350 år, men i de senere år er der gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested i international klasse.

    Læs mere : Tyrstrup Kro
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    18,64 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • ToRVehallerne- SDH Partner Hotel

    25,91 km

    Dette fremragende hotel byder på enestående gastronomi og tilbyder en høj standard af service til sine gæster. Med sin centrale beliggenhed kan du nyde alle byens faciliteter og nemt udforske de forskellige muligheder uden at skulle bruge en bil.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : ToRVehallerne- SDH Partner Hotel
  • Hotel Hedegaarden

    28,01 km

    Et familiehotel, der tilbyder alt fra den traditionelle danske madskat til nye anderledes smagsoplevelser – alt efter hvad du kan inspireres til. Hotellet har fokus på den gode mad med de bedste råvarer, at tingene bare fungerer og en uhøjtidelig atmosfære. Hotellet ligger på toppen af Vejle.

    Læs mere : Hotel Hedegaarden
  • Hotel Vejlefjord

    28,71 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    31,34 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Gram Slotskro

    34,22 km

    I smukke og naturskønne omgivelser ligger Gram Slotskro. Her kan du rigtig mærke historiens vingesus. Den fantastiske placering ved Gram Sø og Gram Slot, er de perfekte rammer for et afslappet ophold med god mad baseret på årstidens friske råvarer. I dag er det 4. generation af familien Schrøder, som driver kroen.

    Læs mere : Gram Slotskro
  • Hotel Svanen Billund

    36,17 km

    Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

    Læs mere : Hotel Svanen Billund
  • Refborg Hotel Billund

    36,97 km

    Refborg Hotel Billund byder velkommen til LEGOLAND®-gæster og alle andre, som vil drage fordel af den fine beliggenhed i forhold til attraktioner og aktiviteter. Der er både underholdning for børn og voksne i området, så spørgsmålet er bare, hvad dit ophold skal bruges til.

    Læs mere : Refborg Hotel Billund
  • Hotel Hovborg Kro

    37,8 km

    Hotel Hovborg Kro er kendt for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad. Der har været kro her i mindst 250 år, og det stråtækte stuehus, der blev opført i 1790, er pietetsfuldt bevaret. Uden at ødelægge atmosfæren er det lykkedes at ”indbygge” de moderne faciliteter, som nutidens gæster sætter pris på.

    Læs mere : Hotel Hovborg Kro