Museum Rebild

Foto: RebildPorten

Museum Rebild

Museum Rebild er oprettet i 1951 og har en enestående placering umiddelbart ved indgangen til RebildPortenRebild National Park og den omgivende Rold Skov.
Museet indeholder kulturhistoriske samlinger fra Rold Skov området og Rebild Folkemusikarkiv.

Det himmerlandske skovland har i århundreder været med til at sikre lokalbefolkningens eksistens. Få et glimt af skov og mennesker igennem tiden. Udstillingerne fortæller bl.a. om skovens  udnyttelse indenfor de små erhverv, såsom træskomænd, kulsviere, pottemagere, kurvebindere m.v.  Skovbrugets historie er en vigtig del af  Rold skovenes historie, især fra starten af  1800 tallet, med etablering af  store skovdistrikter og  organiseret  skovdrift. Den lange linie i  skovlandets historie, siden forhistorisk tid, fortælles med små udstillinger om f.eks. Fruerhøjstenen (helleristningssten fra broncealderen o. 1700 – 500 år f kr.), vikingeskatten fra Rebild o. 1000 e.kr og fundene  fra udgravningen af 1300 tals borgen Egholm i Skørping Holme.

Den traditionelle spillemandsmusik og folkedans har sit center på museet med arkiv, udstillinger og levende aktiviteter. Her udstilles bl.a. instrumenter og tilbehør der har tilhørt kendte  spillemandsslægter i Nordjylland, og tillige Mols stuen, der fortæller om  en spillemandsslægt på Djursland igennem 3 generationer. Musik og dans er til fælles fornøjelse, siden 1951 er der blevet spillet op til dans for alle i museets sal, det foregår hver søndag fra kl 14-17. Musikken leveres af Rebild spillemændene og vi opfordrer alle til at være med til en fynsk polka og en totur til Vejle. 

Museets udstilling i nabohuset Roldhøj fortæller om historien om den danske udvandring til Amerika fra 1850 til 1920.
Mød guldgravere, rigmænd og helt almindelige danskere, der drog mod vest for at få et bedre liv. Deres historie er fortalt i ord, billeder, breve, genstande og film. Kort sagt viser udstillingen drømmen om lykken i Amerika.

Museum Rebild lægger stor vægt på aktiviteter, hvor man selv kan få lov at være med. Det kan være arbejdende værksteder med gamle håndværk og husflid, og det kan være undervisning i musik og dans.

Danmarks største skov har mange spændende historier at fortælle. På museet kan du få et udvalg af fortællinger om solsten, vikingeskatte, dronning Margrethe I, krybskytter, skovfogeder og andre spændende personer.

Hold øje med museets hjemmeside for aktuelle åbningstider, aktiviteter og særudstillinger

Følg Rebild Museum på Facebook. Museet rummer en cafe og museumsbutik med bl.a. souvenirs , CD plader og lokalhistoriske bogudgivelser.

Åbningstider: Museum Rebild har fra 1/5 til 30/9 åben dagligt, + påske og efterårsferie. Resten af året hver søndag og for bestilte grupper og selskaber efter aftale.

Gruppebesøg på Museum Rebild

  • For 150,- kr. ser i museets udstillinger, får gode historier og der serveres kaffebord med lagkage.
  • Mulighed for at bestille spillemænd til at levere underholdning med gammel himmerlandsk spillemandsmusk
    og evt. sange efter jeres ønske (pris: 600 kr.).
  • Intro og rundvisning med guide 400 kr.

Besøg savværksmuseet på Vedsted Skovhus – et arbejdende museum hvor Rebild Savværks-laug renoverer og kører med langsaven (fra 1939) og bloksaven (fra 1890). Desuden formidling
af skovbrugets historie i Rold Skov. Lauget er på savværket hver mandag fra ca kl 1630 – 18.30.

  • For besøg kontakt: Per Nielsen tlf: 3060 6681 – eller 9865 8061.

Hoteller i nærheden af Museum Rebild

  • St. Binderup Kro

    21,37 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Amerika

    21,95 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Kompas Hotel Aalborg

    24,59 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Purhus Kro

    32,12 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • Hotel Randers

    43,01 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers
  • Palads Hotel Viborg

    50,24 km

    Palads Hotel Viborg er placeret midt i centrum af Viborg lige ved byens hyggelige og charmerende gågade og få minutter til togstation.

    Læs mere : Palads Hotel Viborg
  • Kongensbro Kro

    60,35 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro
  • Hotel Pinenhus

    61,03 km

    Nyd den smukkeste udsigt, når du bor på Hotel Pinenhus. I haven kan du prøve minigolfbanen, og middagen kan du nyde i panorama restauranten. Om aftenen er der mulighed for et spil pool, mens du nyder en aftendrik. Gå en tur i de skønne naturomgivelser og dyp fødderne i vandet.

    Læs mere : Hotel Pinenhus
  • Sallingsund Færgekro

    61,97 km

    Sallingsund Færgekro er smukt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge direkte ned til Limfjorden, kun 1,5 km fra Jesperhus Blomsterpark og kun 5 km fra Nykøbing centrum. De fleste af kroens værelser har terrasse/balkon med udsigt over fjorden. Kroen er kendt for sit køkken og et meget stort vinudbud.

    Læs mere : Sallingsund Færgekro
  • Montra Hotel Sabro Kro

    69,67 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro