- Forside
- Find hotel
- Hotel Skandia
Hotel Skandia
Det hyggelige hotel midt i det gamle Helsingør
Mange falder for det lille, hyggelige familiedrevne hotel i Bramstræde i Helsingørs historiske bymidte, knap 10 minutters gåtur fra Kronborg. Herfra er det let at tage rundt i Nordsjælland, uanset om man vil til de kendte badestrande på nordkysten eller man vil besøge de flotte nordsjællandske slotte. 20 minutter med færgen til Helsingborg i Sverige. Garnihotel.
Det er naturligvis ikke nogen tilfældighed, at den samme familie har boet på Hotel Skandia tre gange om året i mere end 15 år. Ligesom så mange andre er de faldet for det lille, hyggelige familiedrevne hotel i Bramstræde, der ligger midt i det gamle Helsingør og knap 10 minutters gåtur fra Kronborg.
Det gamle Helsingør emmer af historie og kultur, og det hænger først og fremmest sammen med, at byen har været forskånet for de store brande, som ellers jævnligt hærgede Danmarks byer i middelalderen. I bymidten ligger derfor den dag i dag mange smukke huse, som er flere hundrede år gamle, men først og fremmest har byen bevaret sine to store kirker. Byens ældste bygning er domkirken Skt. Olai, som blev påbegyndt helt tilbage i 1200-tallet, men som i sin nuværende skikkelse er fra 1559. Nærmeste nabo er Skt. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster; klostret er det bedst bevarede klosteranlæg i hele Norden, og i kirken må man lægge mærke til orglet, der stort set ser ud som i sidste halvdel af 1600-tallet, hvor den berømte barokkomponist Dietrich Buxtehude var organist i kirken.
Fra Hotel Skandia er det let at tage rundt i Nordsjælland, uanset om man vil opsøge de kendte badestrande langs nordkysten eller man vil besøge de imponerende nordsjællandske slotte. Der er heller ikke langt til det internationale kunstmuseum Louisiana, og færgen til Helsingborg i Sverige tager kun 20 minutter.
Hotel Skandias to stuer er indrettet til morgenmadsrestaurant, og når det gælder døgnets øvrige måltider er der frit valg mellem Helsingørs utallige cafeer, restauranter, pizzarier og barer. Hotellets reception er selvfølgelig behjælpelig med et godt forslag.
Værd at vide
Hotel Skandia tilbyder 22 værelser med bad, tv og gratis trådløst internet. Hotellet råder over et begrænset antal parkeringspladser i sin gård, og det tilrådes, at man bestiller parkeringsplads samtidig med værelsesreservation. 2 minutter til fods til jernbanestationen og færgeterminalen. Weekendophold og luksusophold med 3-retters menu.
22 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
22 røgfrie værelser.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 150,-/ophold
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Nærmeste vej/rute E47
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 55 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 0 m
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 0 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 100 m
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 100 m
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 8 km
Der er internetadgang på værelserne.
Attraktioner i nærheden
-
Skibsklarerergården 0 km
-
Helsingør Bymuseum 0 km
-
Elida Fishing.dk 0 km
-
Værftsmuseet 0 km
- Byggeværksted på Kulturværftet 0 km
-
M/S Museet for Søfart 1 km
-
M/S Museet for Søfart 1 km
-
Galleri Schurmann 1 km
-
Kronborg Gallerierne 1 km
-
Øresundsakvariet 1 km



