moments of happiness

Booking

Vi vil have verdens lykkeligste turister & gæster

Danske kroer, hoteller, slotte og herregårde går på charmeoffensiv i udlandet for at sælge moments of happiness til turisterne. Det sker under det nye navn Small Danish Hotels.

Danske Kroer & Hoteller, der i dag består af 99 små, håndplukkede tre- og firestjernede kroer, hoteller, slotte og herregårde i Danmark, skifter navn til Small Danish Hotels som led i en ny strategi om at blive mere international og sætte en tyk streg under det gode værtskab og den personlige betjening.

“Vi skifter navn til Small Danish Hotels for at stå stærkere internationalt og opnå flere synergier i vores markedsføring, ikke mindst i udlandet. Vi vil i endnu højere grad være kendt for det gode værtskab og den personlige betjening. Det er jo noget af det, der differentierer os fra alle andre i markedet.”, siger adm. direktør for Small Danish Hotels, Jørgen Christensen.

Small Danish Hotels omfatter flere typer af kroer og hoteller inden for kategorierne Dansk Kroferie, City Hotels, Classic Hotels og Slotte & Herregårde. Fælles for dem alle er, at de oser af charme, varme og nærvær, og så er de privat ejet og drevet. “Vores medlemmer kan give turisterne og gæsterne noget, de ikke kan få andre steder. Og det afspejler vores nye navn og vores nye kommunikationsstrategi, ”siger Jørgen Christensen.

Efter et omfattende analysearbejde er Small Danish Hotels nu klar til at række ud efter flere udenlandske turister. “Small og Danish favner alt det, vi står for. Hyggen, varmen, det intime og det gode værtskab. Når turister hører ordet Danish, tænker de straks design og eventyr, sild, snaps og smørrebrød, bacon og wienerbrød, de tænker lilleputland og ikke mindst verdens lykkeligste folk.

Danskerne er jo ifølge OECD verdens lykkeligste folk. Vi vil gerne have verdens lykkeligste turister og gæster. Vi vil forsøge at give dem moments of happiness pakket ind i det gode værtskab og den personlige betjening. Moments of happiness handler om de små øjeblikke på ferien, der får lykken til at blomstre. Minderne, der brænder sig fast. Historierne, du bliver ved med at fortælle videre, når du kommer hjem. Den historie skal vi nu ud at fortælle, ” siger Jørgen Christensen.

For yderligere information, kontakt venligst direktør Jørgen Christensen på tel +45 2167 4455 eller email: jc@smalldanishhotels.dk.

SMALL DANISH HOTELS

Vejlevej 16
DK-8700 Horsens Tel. +45 75 64 87 00
info@smalldanishhotels.dk
CVR-nr. 30035615