Der er to afmærkede ruter på ca. 2,2 og 1,2 km. På vestre side af landevejen går en ikke afmærket vej ind til en skoveng, hvor der den sjældne klokkefrø holder til. Du vil ofte kunne møde råvildt på engen. Jorden under skoven er forholdsvis fugtig, hvilket stærkt påvirker hvilke træer, der kan gro her samt hvor gamle de kan blive. Og det er ofte ikke særligt mange år. Der har altid været skov her - jordbunden er simpelthen for fugtig til at kunne opdyrkes som marker.
Skoven ligger på en bakkeø fra forrige istid, og kan være en rest af de store, øde Farris Skove, som indtil middelalderen strakte sig fra Lillebælt til Ribe. Farris-skovene udgjorde en uvejsom og frygtet strækning, man skulle passere, når man brugte Hærvejen.
I den sydlige ende af skoven er der en hundeskov med et indhegnet areal.
Rødding Præsteskov ejes af Rødding Sognekirke, og er offentligt tilgængelig.
Hvor svære er ruterne?
Alle tre ruter kan beskrives som lette ruter på jævn vej eller sti.
