Vilde heste ved Klise Nor
Lige nord for Bagenkop by ligger arealerne omkring Klise Nor. Strandbred og strandeng, nor, overdrev og eng udgør de åbne arealer. Klise Nor er den yderste del af det oprindelige Magleby Nor. Afvandingen af det inddæmmede Magleby Nor sker gennem Klise Nor til havet. Strandengene bliver afgræssen af en lille flok af exmoor ponier. I den ene ende af Exmoor ponyernes læskur er der indrette et madpakkehus.
Husk disse 5 punkter når du færdes i indhegningerne:
- Hold afstand til dyrene – mindst 25 meter
- Du må ikke klappe eller fodre dyrene
- Lad være med at gå imellem dyrene. Der skal altid være plads til, at de kan bevæge sig frit
- Lad føl være i fred
- Hold hunden i kort snor - eller undlad at tage den med i indhegningen
Opsyn og vinterpleje
Naturstyrelsen Fyn forvalter statens arealer på Sydlangeland, hvor de ”vilde” heste færdes. Hestene lever så vidt muligt uden menneskelig indblanding. Hvis vinteren er særlig streng og føden knap, har Naturstyrelsen et beredskab klar. Der bliver desuden ført dagligt opsyn med hestene hele året rundt.
Skulle du observere mistrivsel blandt de ”vilde” heste, er du meget velkommen til at kontakte Naturstyrelsen Fyn på telefon 72 54 35 52.
Læs mere om De "Vilde" Heste her eller lyt til podcasten nedenfor.