De 25 gravhøje er meget forskelligartede. "Bredhøj" er en imponerende fladhøj med en diameter på 50m. Navnet skyldes, at den er helt flad på toppen i modsætning til de fleste oldtidshøje. "Bredhøj" blev udgravet i 1885. I højen fandt man fire grave fra Ældre Bronzealder (1700-1100 f.kr.). Der var både en egekistegrav og en plankesat kammergrav i højen. Egekisten indeholdt en dolk og et uldbælte, der nu findes på Nationalmuseet, mens plankekisten indeholdt tekstiler, hornkam, trækar, drikkehorn samt en dolk og en bronzeøkse.
"Bredhøjs" karakteristiske flade top leder tankerne hen på religiøse ceremonier, som man mener har fundet sted på højen. Derfor kaldes højen også for en ”dansehøj”.
I området findes yderligere en mindre fladhøj. Desuden findes tre langhøje, hvoraf den længste er 122 m lang. Den ene langhøj kaldes "Langemette". Endelig er der to hold tvillingehøje. Resten af højene er velbevarede rundhøje.
Døeshøjene er en del af den langstrakte højrække kaldet Oldtidsvejen. Dette forløb af høje danner en korridor fra Vesterhavet til Viborg og strækker sig således over næsten 110 km.
Højrækken dannes i dag af omtrent 560 fredede gravhøje og hen mod 1300 overpløjede høje. Hovedparten af højene er bygget i ældre bronzealder (1700-1100 f. Kr.).
Højene langs Oldtidsvejen udgør et af de mest markante landskabselementer i Danmark. Højfolkets landskab var præget af tusindvis af høje, og det fornemmes tydeligt ved Døeshøjene. Ved højene står man i grænselandet mellem levende og døde.
Der er opstillet informationstavler flere steder i området, og der er etableret en parkeringsplads med borde og bænke.
