Ellingegaard Highland Cattle
Gå i historiens spor
Vi sætter dyrevelfærd i højsædet. Vores dyr er ude dyr hele året rundt. De har adgang til mad, vand og læ og er smukke at se på. Alle vores dyr er ”ansat” til at pleje naturen og græsse natur arealerne af samt give smagfuldt og lækkert oksekød.
I gårdbutikken er der et stort udvalg af møre bøffer, bla. ribeye, entrecotes, t-bone steaks og højrebsbøffer. Hakket oksekød, diverse udskæringer, oksestege, culotter og cuvetter, grillpølser i flere smagsvarianter leverposteje, peber patéer, røget bacon, medisterpølse, rullepølse, røget okseinderlår og spegepølser. Op mod jul har vi også hjemmelavet sylte. Derudover er vi forhandler af krydderier og olier fra Vestjyske Delikatesser.
Om Skotsk Højland
På vores gård har vi ca. 25 stk. Skotsk Højlandskvæg. For dem som ikke lige ved hvad det er, kan de kort beskrives som nogle langhårede charmetrolde. Skotsk Højlandskvæg er fra naturens side begavet med en utrolig charme - hvem kan ikke stå for et dyr med langt pandehår, et fint hoved med store horn og en flot kraftig pels?
Hvorfor Skotsk Højlandskvæg?
Åbningstider:
Gårdens historie:
Ellingegaard kan spores helt tilbage til det 16. århundrede hvor kirken ejede den. Gården har derefter været under kronen og blev krongods frem til oprettelsen af Frederiksværk Gods i 1764. Da Johan Frederik Classen døde i 1792 overgik ejerskabet til prins Carl af Hessen. Herefter har gården været i samme slægts eje, helt frem til 1966, hvor den blev testamenteret til de forrige ejere. Vi har ejet gården siden 2000. På gården drives der i dag konventionelt landbrug samt gårdbutik.
Opdateret af:
VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
- Ellingegaard Highland Cattle
- Amtsvejen 342 A
3390 Hundested - www.ellingegaard.dk