Galleri Heike Arndt DK

Gå i historiens spor

Galleri Heike Arndt DK er et internationalt respekteret dansk ejet galleri, der har været succesfuldt siden 1989 i Kettinge på Lolland Falster og siden 2008 i Berlin Friedrichshain.

Historie

Galleriet blev grundlagt af kunstneren og kosmopolitisk Heike Arndt og er præget af dets præsentation af internationalt anerkendte kunstnere, der hovedsagelig arbejder i Norden såvel som i Tyskland, men også nogle af de bedste lokale kunstnere fra regionen. Maleri, skulpturer, tegninger, men også nye medier er her repræsenteret. Derudover kan du også opleve Heikes egne værker til tider.

Hendes østtyske opdragelse og utallige langvarige ophold i hele verden (som Grønland, Afrika, Kina, Sydamerika og USA) har gjort hun i dag kan bygge broer mellem mennesker og kulturer gennem kunst og hendes multikulturelle baggrund.

På trods af affolkningen i udkantsområdet og svære kår for kultur- og kunstlivet har Galleri Heike Arndt DK formået at opretholde en høj kunstnerisk kvalitet igennem de sidste 25 år.

I 2008 udvidede galleriet sit domæne med en afdeling i Berlin, hvor der ligeledes kontinuerligt præsenteres nye udstillinger, events, samt afholdt Scandinavian Meetingpoint Berlin, hvor alle med interesse for skandinavisk kultur kan mødes under afslappede og uformelle rammer. Galleriets mange forskellige aktiviteter og udstillinger bidrager aktivt til dets målsætning om at bygge bro mellem den internationale og nordiske kunstscene både i Berlin og på Lolland.

Aktiviteter

Udover at præsentere udstillinger, står galleriet også for andre aktiviteter såsom guidede ture for både kunstinteresserede grupper (min. 10 personer), skoleklasser og foreninger.

Udstillinger

Galleriet definerer sig selv som „klein aber fein“. Fokusset ligger på formidling af samtidskunst fra Tyskland og Norden. Her vises kunst indenfor maleri, skulptur, keramik, tegning, grafik og andre nye medier som fx street art. I grafikafdelingen er der altid et stort udvalg af værker. Det er galleriets mål at gøre dets afdeling i Femern-Bælt Regionen (Kettinge) til en spændende, nyskabende kulturplatform.

Artlab

Det nyåbnede Artlab Kettinge giver internationale kunstnere mulighed for at arbejde og bo på Lolland nær Fuglesang museet. Professionelle studiefaciliteter, for billedhuggerne, malere og andre kreative og en af ​​de største grafiske studier åbne nye muligheder for at oplever kunst og deltager i workshops.

Er du interesseret i Kunst er dette sted absolut værd at besøge.

Opdateret af:
Visit Lolland-Falster info@visitlf.dk
Visit Lolland-Falster