Galleri Progres
Gå i historiens spor
Galleri Progres ligger i det smukke bakkede landskab ved Sondrup. Her kan du opleve værker af danske og udenlandske kunstnere i store og små særudstillinger i løbet af året.
Kunstnerne er udvalgt efter deres høje kvalitet og er alle professionelle og anerkendte kunstnere.
Det er ofte karakteristisk for udstillerne, at de har en stor forkærlighed for materialernes stoflighed og strukturer og har behov for at eksperimentere.
Nogle af de tidligere udstillere er Karin Ohlsen (D), Ken Denning, Jens Chr. Jensen, Grit Sauerborn (D), Steffan Herrik, Külli Suitso (Est), Otto Beckmann (D), Sven Dalsgaard, Vibeke Rønsbo, Else Duedahl, og Anne Torpe.
Det er Jørgen Blach Jensen, der står bag galleriet. Galleri Progres har eksisteret siden 2003. De første otte år var adressen i Horsens, men derefter flyttede galleriet til den smukke beliggenhed nær Hundslund - ca. 10 minutters kørsel fra Odder.
Galleriet er medlem af Dansk Galleri Sammenslutning dgs
Åbningstider
Galleriet er åbent, når der er særudstillinger. Du kan finde tiderne på galleriets hjemmeside www.galleriprogres.dk
Du er også velkommen til at kigge forbi galleriet i perioder, hvor der ikke er særudstilling. Her anbefaler vi, at du ringer i forvejen.
Opdateret af:
Destination Kystlandet info@kystlandet.com
- Galleri Progres
- Damledet 20
8350 Hundslund - Tlf. (+45) +45 28 73 76 01
- www.galleriprogres.dk/