Langhøje er aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. En langhøj kan indeholde flere dysser, og der kan være gravlagt flere mennesker i langhøjene.
I dag er Siø-dyssen det meste af tiden overskyllet med en halv meter vand, men ved lavvande er stenene delvist oven vande. En del af stenene i dyssen er gennem tiden blevet fjernet og blandt andet brugt, da der blev anlagt en dampskibsbro på Siø i 1916.
I Danmark byggede man en mængde langhøje i perioden 3800-3500 fvt., kort efter landbruget kom til landet. De var forløbere for stendysser og jættestuer, som blev bygget i senere perioder af den yngre stenalder. Langhøjene blev ofte bygget med en træpalisade i den østlige ende, og med et eller flere gravkamre bygget i træ.
Man ser ofte, at langhøjene blev bygget på markante steder i landskabet, hvilket også er tilfældet med langhøjen ved Siø. Da Langhøjen blev bygget, lå den på den sydligste spids af Siø, hvor den har været en tydelig markør i landskabet for alle, der har sejlet forbi øen. Alt jordfylden fra højen er skyllet bort af havet, og i dag står kun få af de store sten tilbage, som oprindeligt afgrænsede højen.
