Hobro Kirke

Foto: Destination Himmerland

Hobro kirke

Foto: Destination Himmerland

Hobro Kirke

Kirken er ikke bare en smuk kirke, men også en særlig kirke, der er lidt anderledes i forhold til de øvrige danske kirker. De fleste danske kirker har kirketårnet mod vest og alteret mod øst. Dermed har man altid kunnet bruge kirkerne som et kompas, så man ved hvor de fire verdenshjørner befandt sig. Hobro Kirke er dog en af de få, der har både tårnet og alteret mod øst. Så hvis I vil se solopgangen ved kirken, skal I altså vende blikket mod horisonten i tårnets retning. 

Arkitekt Bindesbøll kom til byen

Hobro Kirke var tidligere en romansk kirke opført i kvadresten. Kirken forfaldt på grund af fattigdom, storbrande og krig og måtte nedrives i 1848. Arkitekten Gottlieb Bindesbøll, som især er kendt for Thorvaldsens Museum, kom til at stå for den nye kirke, som blev indviet i 1852.

Bindesbøll hentede sine idéer mange steder fra. Tårnet er utraditionelt placeret over alteret i østenden af kirken, hvor den præsenterer sig bedst, set fra byens hovedgade. Karnapperne fungerer i konstruktionen som "stræbepiller", der skal tage det ekstra tryk fra taget, der fremkommer, fordi hvælvingen i kirken går højt op i tagrummet. Murerne er karakteristiske ved deres vekslen mellem røde og gule murstensbånd samt ved trappefrisen, der går igen inde i kirken og dermed binder det indre og det ydre samme.

I 1993-94 fik kirken en gennemgribende restaurering. Mest indvendigt, hvor kirken har skiftet fuldstændig karakter. Alt puds blev fornyet, så det kunne danne en god grund for den nye farvesætning. Ledetråden for hele restaureringsarbejdet var at finde tilbage til Bindesbølls idéer. Inspirationen fra Bindesbøll skulle forbinde sig med nutidstanker, så vor tid på den måde kom til at give sit selvstændige bidrag til kirkens historie.

Til at varetage farvesætningen blev kunstneren Arne L. Hansen valgt. Han fik den bundne opgave at tilpasse kirkens farver til farverne i Skovgaard-mosaikken i koret. Med stor sikkerhed har han løst denne opgave, så kirken i sin helhed fremtræder lys og opløftende for sindet. Farverne på såvel hvælv som vægge og bænke danner en sammenhæng, hvor tilmed mosaikken på altervæggen er kommet til at stå stærkere, end den gjorde før. Og et nyt orgel i den anden ende af kirken fremtræder ligeledes som en naturlig del af helheden.

Bindesbølls oprindelige plan til alterudsmykning blev først realiseret i forbindelse med kirkens 100-års dag i 1952 med en mosaik af "den tronende Kristus", udført af Johan Thomas Skovgaard. Denne altertavle er ikke længere i Hobro Kirke, da den blev overdraget til Sønderup Kirke for blot 1 kr. Til kirkens 100-års dag fik kirken også nyt kors. Fra den gamle middelalderkirke overførtes også døbefonten i granit, prædikestolen, to lysekroner, epitafierne på skibets østvæg og korets nordvæg samt to lysestager på alteret, som blev skænket til kirken i 1604 af borgmester Niels Lauritzen.

Se kirken i Hobro Miniby

I Hobro Miniby ved GASmuseet, finder I flere genskabte bygninger i miniformat, hvoraf Hobro Kirke er en af dem. 

Hoteller i nærheden af Hobro Kirke

  • Hotel Amerika

    2,63 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Purhus Kro

    11,7 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • St. Binderup Kro

    19,54 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Randers

    24,75 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers
  • Palads Hotel Viborg

    31,78 km

    Palads Hotel Viborg er placeret midt i centrum af Viborg lige ved byens hyggelige og charmerende gågade og få minutter til togstation.

    Læs mere : Palads Hotel Viborg
  • Kongensbro Kro

    38,58 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro
  • Kompas Hotel Aalborg

    46,34 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Montra Hotel Sabro Kro

    49,2 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro
  • Hotel Dania Silkeborg

    52,71 km

    Hotel Dania er beliggende midt i centrum af Silkeborg, omkranset af byens pulserende liv, butikker, cafeer, seværdigheder, skov og sø. Hotellet fra 1848 fremstår i dag smukt gennemrenoveret, men den særlige charme og atmosfære er bevaret. Hotellets restaurant, Brasserie ”Underhuset” byder på gastronomi i særklasse.

    Læs mere : Hotel Dania Silkeborg
  • Låsby Kro

    53,53 km

    I Søhøjlandets midtjyske, smukke og bakkede natur mellem Silkeborg og Aarhus finder du Låsby Kro og Hotel. Her er en hyggelig atmosfære og kroen er indrettet med alt hvad der hører sig til med traditionel dansk mad og gode kroretter, der skaber den ægte krohygge.

    Læs mere : Låsby Kro