Landbrugsmuseet på Tørninggård

Gå i historiens spor

Muséet på Tørninggård er et lille landbrugsmuseum med tilknyttede håndværk og husmoderens redskaber. 

Der er ca. 3000 effekter. De er både store og små, og er alle brugt i landbruget fra ca. 1800 tallet til 1960erne. Nogle af effekterne er endnu ældre, såsom en træplov fra ca. år 1700. 

Museet ligger i skønne omgivelser lige oven for Tørning Mølle og slotsbanken, og bygningen ved siden af er nu hærvejsherberg. 

Du kan besøge museet alle ugens dage mellem påske og efterårsferien, og efter aftale kan du få en rundvisning. Dog kun på dansk. Udenfor sæsonen kan du få en rundvisning efter aftale.

Gæster kan selv lave kaffe i herberget. Desuden er der iskiosk i Tørning Mølle, hvor der også kan købes kaffe m. kage.
Medbragt mad og drikke kan selvfølgelig nydes på museét, såvel som i herberget.

Entreen til museet er gratis, men man er velkommen til at give et bidrag.

Opdateret af:
VisitHaderslev bureau@visithaderslev.dk
VisitHaderslev