Legetøjsdyr, 1968

Gå i historiens spor

Kunstmaleren og grafikeren Leif Jepsen er født i Glostrup i 1938. Han var uddannet på Kunstakademiet hos professorerne Egill Jacobsen og Dan Sterup-Hansen i perioden 1963-67. I 1968 modtog han Kunstakademiets sølvmedalje og udførte blandt andet et relief for Statens Kunstfond på Åbenrå Postkontor i 1970.

Gavlmaleriet ”Legetøjsdyr” er et spil mellem proportioner. Hans ”Legetøjshund i forskellige bevægelsesstadier” viser nemlig et overdimensioneret udsnit af en hund i tre forskellige forskudte positioner, så man på en gang får fornemmelsen af dyrets bevægelse og leg og et vist mekanisk stiliseret præg, da der jo ikke er tale om en levende hund, men en legetøjshund, som titlen fortæller.

 

Opdateret af:
VisitHerning mail@visitherning.com
VisitHerning