Marsk Tower

Gå i historiens spor

Med en unik placering i Hjemsted ved Skærbæk vil man fra ”Marsktårnet” have billet til enestående naturoplevelser fra første række, med udsigt ud over marsken og Nationalpark Vadehavet, der er at finde på UNESCO’s verdensarvliste og kendt for sin unikke natur og spektakulære dyreliv. Ved gode vejrforhold kan man se helt til Esbjerg, Sild og Rømø fra den store udsigtsplatform.

Det 12 hektar store område omkring Sønderjyllands nye vartegn, vil udover det 25m høje udsigtstårn, bestå af autocamperpladsen ”Marskcamp”, der har plads til intet mindre end 125 autocampere, men med mulighed for udvidelse til 275 pladser. Derudover vil området bestå af en restaurant, et ishus, en legeplads og en turneringsgodkendt minigolfbane.

Opdateret af:
VisitRibeEsbjerg tourist@businessesbjerg.com
VisitRibeEsbjerg