Han blev med ét verdensberømt, da han som 40-årig fandt en metode til rendyrkning af gær til øl brygning. Hans arv til os er pilsnerøl.
Vagabondens visdomsord
Emil voksede op under meget beskedne kår i Ribe. Hans mor var vaskekone, mens hans far, efter en tid i den franske fremmedlegion, tumlede rundt som alkoholisk vagabond. Med stædighed og ihærdighed lykkedes det dog Emil at bryde med en sociale arv, og med sig tog han vagabondens visdomsord til sin søn "Mennesket kan alt, hvad det vil".
Emil tjente til dagen og vejen som malersvend, men der sad et godt hoved på drengens skuldre, og han forlod Ribe for at studere. I en relativ sen alder af 29 blev han student. På Københavns Universitet gav han sig derefter i kast med mikrobiologien og høstede snart den første anerkendelse for sin forskning. I 1877 blev Emil tilknyttet Carlsberg Laboratorium og to år senere udnævnt til laboratorieforstander.
Øllets sidste hemmelighed
Selv om øl brygning foregik så langt tilbage som i de gamle egypters tid, var brygningen indtil 1880'erne en nærmest mystisk og utæmmelig kunst. I middelalderen satte man sin lid til gudernes velsignelse under gæringsprocessen, men alligevel kunne øl sygen pludselig ødelægge en hel bryg, og man forstod ikke hvorfor eller hvordan.
I 1883 huserede øl sygen for sidste gang på Carlsberg Bryggeriet. Gennem sit mikroskop opdagede Emil nemlig, at den gær, der bruges i bryggeprocessen, består af to typer svampe: Vildgær og kulturgær. Vildgæren var årsagen til øl syge, og Emil udviklede derfor en metode til at isolere og dyrke kulturgæren. Metoden blev straks indført på Carlsberg, som i øvrigt gratis stillede metoden til rådighed for andre bryggerier verden over. Metoden benyttes den dag i dag.
For at minde Emil Chistian Hansen har man i Ribe rejst statuen Gærpigen skænket Wahl-Henius Institut, Elevforbund, Chicago.
Læs mere om Emil Christian Hansen
