Løgstør er først og fremmest født og formet af Limfjorden. Hvor byen i dag bryster sig af muslingen som varemærke, var det saltede sild, der i 1516 blev begyndelsen på det, der senere skulle udvikle sig til fiskerlejet, havnebyen, købstaden og i dag turistdestinationen Løgstør. 

Blæsten går frisk over Limfjordens vande, og Løgstør har også været hårdt ramt af naturens luner med vind, vand, ild og is. Byen er nedbrændt flere gange og med jævne mellemrum blevet ramt af stormfloder. På mange måder har elementerne budt på så ekstreme udfordringer, at det egentlig strider mod al sund fornuft, at der skulle udvikle sig en by på dette sted. 

Samtidig har Løgstør været et centralt forbindelsessted, først med rofærger, sidenhen med dampskibsfærge og i dag med Aggersundbroen. Nytårsdag år 1900 fik Løgstør de eftertragtede købstadsprivilegier. Effekten deraf klingede af i 1950erne, og på kort tid skiftede byen identitet. Først til industriby og senere til den turistby, Løgstør er i dag - med fokus på Limfjorden.

Frederik VII’s Kanal

Et særligt historisk karaktertræk ved byen finder man i byens beliggenhed ved det berygtede Løgstør Grunde. I århundrede lå grundene som en gigantisk prop i Limfjorden, men med anlæggelsen af Frederik VII’s Kanal i 1861 fik den vestlige del af fjorden adgang til Kattegat og de indre danske farvande. For Løgstør udgjorde grundende imidlertid en god forretning, for der blev tjent styrtende summer på at fragte varer ud over grundene i små fladbundede fartøjer. 

Som et af Nordjyllands syv vidundere skærer Frederik VII’s Kanal sig igennem landskabet ved Løgstør og udgør Løgstørs nok mest spektakulære attraktion. Kanalen er 4,4 km lang, 28 m bred og 3 m dyb og gravet med håndkraft af 400 tyske arbejdere i 1856-61. Den fredede kanal ligger i dag som et mægtigt kulturminde, men rummer også helt særlige naturværdier, da den består af kalkoverdrev og strandenge. 

Genåbningen

Frederik VII’s Kanal var i brug frem til 1913. Efter lukningen opdæmmedes kanalen ved Lendrup for at forhindre tilsanding, og kanalen blev erklæret for et fredet kulturminde i 1958. I dag ligger den som et minde om fortidens ingeniørkunst og limfjordsfolkenes kamp med fjordens umådelige kræfter. Limfjordsmuseet har sammen med byen kæmpet for at vække kanalen op af tornerosesøvnen. Ambitionen er at skabe et mere oplevelsesrigt besøg på museet og styrke områdets stedbundne og autentiske potentialer. Limfjordsmuseet arbejder derfor nu på at få genåbnet Frederik VII’s Kanal for masteførende skibe, så man kan sejle igennem Limfjorden, som man gjorde i 1861. 

Et velbevaret maritimt miljø

Få danske havne besidder så velbevaret et maritimt kulturmiljø som Løgstør havn. 1800- og 1900-tallets søfartskultur træder tydeligt frem i form af en række arkitektoniske vidnesbyrd, og ser man ordentligt efter, kan en tur langs Løgstør Havn byde på en rejse ind i en historisk tidslomme, der fører beskueren tilbage til en tid, hvor havnen først og fremmest var en arbejdsplads. 

Hvad enten det handler om den gamle toldbod, dobbeltfyret, købmandsgårde, lodshuset, bedding og bådebyggeri eller kulladen, hvor der blev opbevaret kul til at drive datidens dampskibe, så ligger de der endnu - som maritime perler på en snor. 

Byens fornemmeste maritime kulturmiljø finder man naturligvis ved Frederik VII’s Kanal. Danmarks ældste drejebro, kanalfogedkomplekset i Løgstør, kanalbetjenthusene i Lendrup og de gamle trækstier, hvor heste trak 1800-tallets skibe igennem kanalen for at komme sikkert forbi de berygtede Løgstør Grunde fremstår i det store hele, som ved anlæggelsen i 1861-63.