No 1 – fotogalleri
Gå i historiens spor
På det idylliske brolagte torv i Ærøskøbing, fem minutters langsom gang fra færgen, finder du No 1.
No.1 kan lidt af det hele. I ismejeriet fremstilles der dagligt is efter italienske opskrifter: håndlavet gelato rørt på økologisk mælk eller smagfuld sorbetis med masser af frugt og bær, og gammeldags isvafler eller softice, kaffe/te og lækre hjemmelavede desserttærter.
I øl- og vinbaren er der velskænket fadøl og udvalgte spanske vine (rød, hvid, rosé). Det er bare at slå sig ned under parasollerne på torvet (man kan også sidde indendørs).
I fotogalleriet vises i 2022 en udstilling i tilknytning til Expedition Kindness, som er en fotodokumentarisk jordomrejse.
Formålet er, at dokumentere, at venlighed binder mennesker sammen uanset hvor på kloden vi bor. Udstillingen i 2022 er skabt på baggrund af vinterens rejser til Namibia og Færøerne. Mød det isolerede Himba-folk fra det nordvestlige Namibia, hvor generøsitet er en selvfølgelighed, og hvor lighed mellem kønnene er en forudsætning for kulturens overlevelse - og mød Eugenia som gør en forskel slumkvartererne i hovedstaden Windhoek.
Fra Færøerne skildres mødet med et fantastisk stolt folk.
Opdateret af:
Ærø Turistbureau post@arre.dk
- No 1 – fotogalleri
- Torvet 1
5970 Ærøskøbing - Tlf. (+45) 27 85 40 31