Nordsøen Oceanarium

Foto: VisitNordvestkysten, Hirtshals

dykker og familie 16-9

Foto: VisitNordvestkysten, Hirtshals

børn ved sildeakvarie 16-9

Foto: VisitNordvestkysten, Hirtshals

barn ved rørebassin 16-9

6 millioner liter vand… og meget mere….. 

Nordeuropas største akvarium byder på et spændende eventyr under havets overflade. De 10.000 m2 indendørs, 6000 m2 udendørs, 75 store og små akvarier og mere end 7.000 fisk og andre havdyr, giver en hel dags oplevelser i det våde element. Dyk helt ned på havets bund, kravl rundt om skibsvraget, fang krabber med de bare hænder og mærk naturens kræfter. Lad dig imponere af det gigantiske Oceanarium med hele 4,5 mio liter havvand og tusinder af fisk i stimer, hajer, rokker og tunfisk. Klap en søstjerne på ryggen, stå ansigt til ansigt med en sæl og søg efter Nordsøens guld. Der venter store HAV-oplevelser både ude og inde.

Fodringstider i Oceanariet                                                        

Endelig er klumpfiskene tilbage på Nordeuropas største akvarium!

Mød de helt særlige fisk og se dem blive fodret i det 4,5 mio liter store Oceanarium.

Havets kæmper og nuttede rovdyr
I ”Hvalforskerhytten”, er der mulighed for at udforske hvalforskerens spændende verden og lære en masse om de hvaler der findes i de danske farvande. I dette område finder du også det imponerende 17,4 meter lange skelet fra finhvalen der strandede i Blokhus i 2016.
Mød Danmarks største rovdyr, sælerne, tæt på i det store udendørs anlæg, og endnu tættere på i den 12 meter lange undervandstunnel. Udfordre familien i den interaktive sæludstilling.

Sælfodring - se tiderne her                                               

Nordsøens Jægere
Tag på eventyr igennem Nordsøens fødekæde, hvor du møder alt lige fra det mindste plankton til de største rovdyr på den imponerende BIG OCEAN WINDOW, Skandinaviens største interaktive skærm, hvor store hvaler, fiskestimer og farlige hajer udfolder sig. Oplev også den helt nye involverende sæludstilling, hvor du kommer helt tæt på Danmarks største rovdyr.

3 unikke akvarier!
I udstillingen indgår 3 nye akvarier hvor du kan se både gopler, stimefisk og rovfisk på helt tæt hold. Den unikke udformning af akvarierne, bygget igennem 2 etager, giver en helt særlig sanseoplevelse!

Smag på Nordsøen
På vores spisesteder serveres velsmagende enkle fiskeretter, varieret efter årstidens fisk og skaldyr – friskfanget, sundt og bæredygtigt! Du kan naturligvis også medbringe din egen madpakke.

Mest for børn       
Med et rejsepas med sjove opgaver i hånden, kan børnene udforske hver en krog af udstillingen. Ekspeditionen består at 10 forskellige destinationer i Nordsøen, og der hører et stempel med hvert sted. Når børnene har fundet de 10 stempler uddeles et diplom og et klistermærke.

Ud under åben himmel

Oplev det nye, lækre udendørsområde Ved Fyret, med flotte grønne arealer, kuperet terræn og en soppebæk med rigelig plads til både leg og afslapning. Nyd madpakken i et af de seks shelters udstyret med bænke og borde.                                                                                        

Køb et minde med hjem                                            
Nordsøens shop indeholder et væld af souvenirs, gaveartikler, bøger og meget andet. Kig ind og lad dig friste af de spændende varer.

Åbningstider

 

Hoteller i nærheden af Nordsøen Oceanarium

  • Hotel Phønix Hjørring

    14,19 km

    Hotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.

    Læs mere : Hotel Phønix Hjørring
  • Aalbæk Badehotel

    25,97 km

    I feriebyen Ålbæk tæt ved Skagen ligger Aalbæk Badehotel. Det hyggelige og velholdte badehotel er et smukt udtryk for moderne opholdsstandarder og har 59 flotte værelser. Freden og roen er intakt i den lille by med havn og strand i gåafstand fra badehotellet. Charmerende på alle årstider.

    Læs mere : Aalbæk Badehotel
  • Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel

    37,07 km

    Herman Bang er et hotel beliggende i centrum af Frederikshavn, hvor du kan nyde en afslappende atmosfære. Hotellet tilbyder bekvem og billig parkering samt faciliteter som et spa- og wellnesscenter samt en restaurant. Dette gør Herman Bang til det ideelle valg for dit næste ophold i Frederikshavn. Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel
  • Hotel Jutlandia

    37,29 km

    Velkommen til et fantastisk ophold på Hotel Jutlandia i hjertet af Frederikshavn! Med vores perfekte beliggenhed er du midt i hjertet af Vendsyssel, hvilket giver dig en enestående chance for at udforske de utrolige mange oplevelser, denne del af Danmark har at byde på.

    Tag toget og oplev Skagen's unikke atmosfære og smukke landskaber. Kun 30 minutter væk venter kunst, kultur og de ikoniske Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Hop ombord på færgen for en dagstur til Læsø - en perle i Kattegat kendt for sin rolige atmosfære, smukke strande og historiske charme. Udforsk de charmerende byer Sæby og Lønstrup, der byder på hyggelige gader, lokale kunstnere og afslappende strande ved henholdsvis Østkysten og Vesterhavet.

    Efter en dag med eventyr, vender du tilbage til komforten på Hotel Jutlandia, hvor vi gør alt for at gøre dit ophold uforglemmeligt.

    Læs mere : Hotel Jutlandia
  • Hotel Lisboa

    37,45 km

    Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i den sydlige ende af Frederikshavn tæt ved råvildtet i Dyrehaven og det smukke Bangsbo-område. Masser af muligheder for at holde aktiv ferie, f.eks. fiskeri, ridning, golf og surfing. I restauranten serveres god mad fra det danske køkken.

    Læs mere : Hotel Lisboa
  • Kompas Hotel Aalborg

    60,14 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • St. Binderup Kro

    97,96 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Thisted

    104,93 km

    Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.

    Læs mere : Hotel Thisted
  • Hotel Amerika

    106,34 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Sallingsund Færgekro

    115,65 km

    Sallingsund Færgekro er smukt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge direkte ned til Limfjorden, kun 1,5 km fra Jesperhus Blomsterpark og kun 5 km fra Nykøbing centrum. De fleste af kroens værelser har terrasse/balkon med udsigt over fjorden. Kroen er kendt for sit køkken og et meget stort vinudbud.

    Læs mere : Sallingsund Færgekro