Rohden Gods

Foto: Destination Kystlandet

Rohden Gods set fra Luften

Foto: Destination Kystlandet

Rohden Gods på en forårs dag

Foto: Destination Kystlandet

Rohden Gods port

Imponerende herregård i smuk natur

Nær Rohden Ådal, mellem Daugård Strand og Hotel Vejlefjord, ligger denne hovedgård fredeligt placeret i hjertet af et 756 ha stort gods. Godset har en lang og interessant historie, men er i dag større end nogensinde med et omfattende landbrugsareal og skovbrug. Det kan anbefales at gå en tur i den skønne natur, gennem skovene, langs Rohden Å, ned til Vejle Fjord og ikke mindst forbi den smukke herregård og de mange tilstødende avlsbygninger. Det er strengt forbudt at bevæge sig ind på selve godset, men du kan frit bevæge dig på skovstier og  på Rohdenvej, hvorfra du kan danne dig et fint overblik over godset.

 

Rohdens historie

Rohdens historie går tilbage 1662. Dengang havde Rantzau-familien netop overtaget det nærliggende Rosenvold Slot, som stadig er i familiens eje i dag. Henrik Rantzau byggede Rohden som to halvgårde. Først sidst i 1800-tallet blev det nuværende Rohden Gods skabt, da baron Flemming Lerche og Anne Sophie Lüttichau lagde de to eksisterende halvgårde sammen og byggede den nuværende hovedbygning. Godset blev på Lüttichau-familiens hænder frem til 2003, hvor den nuværende ejer, Anders Kirk Johansen, overtog stedet med en gennemgribende renovering og forskønnelse til følge.

Den nuværende hovedbygning fra 1898 er en stor, mondæn, hvidkalket villa i to etager, omgivet af en parklignende have og en sø. Derudover er der en række markante avlsbygninger omkring gården.

 

På vandring i skovene

Det er ikke tilladt at køre ind på godsets areal i bil. Ankommer du i bil, kan du dreje ind på Rohdenvej fra landsbyen Belle. Efter et par hundrede meter er der mulighed for at parkere. Herfra kan du følge Rohden Å gennem skovene til Vejle Fjord og gå tilbage forbi herregården.

På dette digitale kort kan du følge ruten rundt i området. Men sørg for at holde dig på stierne. På kortet finder du også et forslag til en cykeltur i området.

Hvis du har mange kilometer i benene, kan du vælge at følge fjorden mod øst til du kommer til Træskohage Fyr og de historiske kurveje ved Hotel Vejlefjord.

 

Udforsk Vejle Fjord

Den smukke, skovklædte og til tider voldsomme kyststrækning på nordsiden af Vejle Fjord byder på flere skønne attraktioner i det grønne.

På denne side kan du finde inspiration til andre oplevelser i naturen ved Vejle Fjord.

Hoteller i nærheden af Rohden Gods

  • Hotel Hedegaarden

    5,37 km

    Et familiehotel, der tilbyder alt fra den traditionelle danske madskat til nye anderledes smagsoplevelser – alt efter hvad du kan inspireres til. Hotellet har fokus på den gode mad med de bedste råvarer, at tingene bare fungerer og en uhøjtidelig atmosfære. Hotellet ligger på toppen af Vejle.

    Læs mere : Hotel Hedegaarden
  • Hotel Vejlefjord

    7,41 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • ToRVehallerne- SDH Partner Hotel

    7,67 km

    Dette fremragende hotel byder på enestående gastronomi og tilbyder en høj standard af service til sine gæster. Med sin centrale beliggenhed kan du nyde alle byens faciliteter og nemt udforske de forskellige muligheder uden at skulle bruge en bil.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : ToRVehallerne- SDH Partner Hotel
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    15,73 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Jørgensens Hotel

    20,43 km

    Med et ophold på Jørgensens Hotel kan du se frem til en oplevelse af historisk bevidsthed, kvalitet i hver detalje og personligt værtskab i centrum af Horsens.

    Læs mere : Jørgensens Hotel
  • Hotel Svanen Billund

    32,78 km

    Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

    Læs mere : Hotel Svanen Billund
  • Refborg Hotel Billund

    33,96 km

    Refborg Hotel Billund byder velkommen til LEGOLAND®-gæster og alle andre, som vil drage fordel af den fine beliggenhed i forhold til attraktioner og aktiviteter. Der er både underholdning for børn og voksne i området, så spørgsmålet er bare, hvad dit ophold skal bruges til.

    Læs mere : Refborg Hotel Billund
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    36,45 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Hotel Skanderborghus

    38,72 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus
  • Tyrstrup Kro

    41,11 km

    Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov nogle få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld. Her har den ligget i hvert fald i 350 år, men i de senere år er der gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested i international klasse.

    Læs mere : Tyrstrup Kro