Særudstilling på Esbjerg Kunstmuseum / Finn Reinbothe

Åbningstider

  • Gælder i perioden 19/02-2022 - 21/08-2022
  • Mandag Lukket
  • Tirsdag 10:00 - 16:00
  • Onsdag 10:00 - 16:00
  • Torsdag 10:00 - 16:00
  • Fredag 10:00 - 16:00
  • Lørdag 10:00 - 16:00
  • Søndag 10:00 - 16:00

Særudstilling på Esbjerg Kunstmuseum / Finn Reinbothe

Gå i historiens spor

Hvordan kan brugte papkasser og afdækningsplast forenes med filosofiske overvejelser og blive til kunst? Hvor går grænsen mellem meningsløshed og betydning? Og hvordan kan greb fra filmens verden bruges til at udvide publikums oplevelse i udstillingen?

Disse overraskende og tilsyneladende uforbundne spørgsmål forenes og foldes ud i den nye præsentation af Finn Reinbothes værker. De består af et utal af materialer, undseelige genstande og fundne ting og er fyldt med humor og finurlige tankespind. Mange værker er tilmed stedsspecifikke i den forstand, at de kun eksisterer i udstillingsperioden. Derefter opbrydes de for at indgå i nye sammenhænge. Denne form for sampling, der altid har kendetegnet Reinbothes værker både teknisk og indholdsmæssigt, forstærkes i særlig grad i det aktuelle projekt. På mange måder er der tale om én samlet og anderledes installation, hvor grænserne mellem både de enkelte værker, mellem værk og rum, og mellem kunst og virkelighed ophæves.

Som titlen UNTITLED (Working Air) (Directors Cut) – B sides and Rarities (The Movie) antyder, er udstillingen planlagt som filmiske forløb, en form for filmstrimler i 3D, man kan bevæge sig rundt i. Mange af Reinbothes arbejder bliver til i dialog med andre kunstarter, for eksempel musik, litteratur – og film. Ved at anvende deres sprog åbner han for et nyt mulighedsfelt – et andet rum.

 

 

Opdateret af:
Vadehavskysten, Ribe / Esbjerg info@vadehavskysten.dk
Vadehavskysten, Ribe / Esbjerg