Skulpturen Forsavn

Foto: Lyt til Kunsten

På “Kongens Skibsbro”, den historiske anløbsbro ved Nyborg Havn, findes monumentet FORSAVN fra 2018. Det er kunstværk, der er svært at beskrive med ord.

På “Kongens Skibsbro”, den historiske anløbsbro ved Nyborg Havn, findes monumentet FORSAVN fra 2018. Det er kunstværk, der er svært at beskrive med ord. Det består af en stor mørk, buet form i aluminium, der rejser sig og skyder i vejret op af en rund træskive, hvorpå verdenshjørnerne er påført, som på en kompasrose. Det er et abstrakt værk, hvis former alligevel giver associationer til noget velkendt. Ved første øjekast ser man måske rygfinnen af en spækhugger eller en ubåd, der bryder havoverfladen. Det kunne også være et skib, der synker med forstavnen op mod himlen, et stort, mørkt sejl eller et kompas med stor drejenål.

Kommer man tættere på bliver værkets form mindre konkret og lader materialerne tage over - metallet der vokser ud af træet. Det giver plads til forundring og fortolkning. Skulpturen kan endvidere drejes, af kunstneren eller marineforeningen, og den kan derfor tage sig forskelligt ud og pege i nye retninger fra tid til anden.

Værket er skabt af kunstner Lars Abrahamsen som et mindesmærke for de 35 søfolk fra Nyborg, der omkom i tjenesten under Anden Verdenskrig i årene 1939-1945. Der er derfor monteret fire bronzeplader med mindetekster og navne på de faldne. Mindesmærket er bestilt af Nyborg Marineforening og er kulminationen på et flerårigt arbejde med projektet. Det er doneret af Albanifonden.

Skulpturens titel FORSAVN er, ligesom værkets udformning, abstrakt, men giver mindelser om velkendte ord som “savn” “fortid” “stavn” “sagn” og sikkert også meget andet. Man finder ofte denne leg med ord og betydninger i Abrahamsens værktitler, som han kommer frem til gennem materialets historie, findested og udtryk. På den måde vækker Lars Abrahamsen betragterens undren og måske også lyst til at granske ordets og kunstværkets betydning på en anden måde, end hvis titlen var mere umiddelbar.

Digteren Eske K. Mathiesen har skrevet et digt om Lars Abrahamsens måde at navngive sin kunst:

Han giver sine

skulpturer navne.

De kigger undrende

men venligt på ham.

Selv bruger de

andre navne.

 

Digtet peger meget præcist på måden, Abrahamsen lader en stor del af værkoplevelsen være åben og op til betragteren.

Billedhuggeren Lars Abrahamsen er uddannet fotograf og siden billedkunstner ved det Jyske Kunstakademi. Han er kendt for sine store skulpturer, der ofte er skabt i træ og med naturen som udgangspunkt. Naturen møder man både i materialevalget og udformningen af værkerne, hvor Abrahamsen eksperimenterer med format, udtryk og form. Skulpturerne er i flere tilfælde kolossal-væsener og fremstår nærmest dyriske i deres særegne former.

Hoteller i nærheden af Skulpturen Forsavn

  • Tornøes Hotel

    17,65 km

    Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.

    Læs mere : Tornøes Hotel
  • Munkebo Kro

    22,13 km

    Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

    Læs mere : Munkebo Kro
  • Hotel Knudsens Gaard

    26,38 km

    Hotel Knudsens Gaard i Odense lægger vægt på personlig service, høj kvalitet og en fredfyldt stemning. Den fulde opmærksomhed er på gæsterne, som skal kunne nyde et afslappet ophold i grønne omgivelser. Hotellets værelser har en hjemlig stemning og restauranten leverer fantastiske kulinariske oplevelser.

    Læs mere : Hotel Knudsens Gaard
  • Brobyværk Kro

    34,85 km

    Hvor landevejen mellem Odense og Faaborg krydser Odense Å, ligger Brobyværk Kro. Den idyllisk beliggende kro med åen i baghaven har århundredgamle traditioner for at tage godt imod gæster. Selvfølgelig er kroen gennem årene blevet moderniseret, men sjælen og hyggen er her stadig.

    Læs mere : Brobyværk Kro
  • Frederik VI's Hotel

    36,03 km

    Frederik VI’s Hotel har en perfekt beliggenhed, hvis du vil udforske Odense by eller Fyn med de mange seværdigheder, som f.eks. H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby. Hjemme på hotellet venter restaurant, sanserum og motionsrum. Udenfor finder du egen park og et fint stisystem, så du kan nyde den skønne natur.

    Læs mere : Frederik VI's Hotel
  • Hotel Faaborg Fjord Spa Konference

    41,24 km

    På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der tid til afslapning, luksus, frihed, kvalitetstid, kærlighed, hygge, sjov og gastronomiske eventyr. Her får du uforglemmelige øjeblikke, så du kan vende tilbage til hverdagen med gode minder og fornyet energi.

    Læs mere : Hotel Faaborg Fjord Spa Konference
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    53,06 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Det Nye Bandholm Badehotel

    68,72 km

    Det nye Bandholm Badehotel giver dig ro til fordybelse, nærvær og smukke omgivelser. Gå på opdagelse i de smukke lokaler som er over 300 år gamle, men nyrenoverede med øje for detaljen samt smagfuld og komfortabel indretning.

    Læs mere : Det Nye Bandholm Badehotel
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    73,58 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Hotel 6400

    77,04 km

    På Hotel 6400 i Sønderborg lægges der vægt på det helt centrale ved at bo på hotel: en god seng og en gedigen, så vidt muligt økologisk morgenmad. Her har du en perfekt base, når du vil opleve Sønderjyllands mange oplevelser og stifte bekendtskab med områdets særlige kultur og historie.

    Læs mere : Hotel 6400