Sortspætten - Træskulptur på Trelde Næs
Gå i historiens spor
Nyt vartegn på Trelde Næs
Det er ingen hemmelighed, at Trelde Næs er hjemsted for en lang række særlige dyr. Det skønne naturområde, som er optaget i Danmarks Naturkanon, har imidlertid fået en ny beboer, som skiller sig lidt ud.
Ved Trelde Næs Naturcenter hænger Trelde Næs' nye vartegn, en stor sortspætte af træ. Den nye træskulptur er 4 meter høj, vejer 150 kilo og er skabt af genbrugstræ. Sortspætten er lavet af den lokale kunstner Mariane Ladegaard Jensen, der selv bor på Trelde Næs. Mariane Ladegaard Jensen står også bag træskulpturen Uglen, som hænger i Fuglsang Skov.
Sortspætten: Et symbol på høj biodiversitet
At Trelde Næs' nye vartegn er en sortspætte er ikke tilfældigt. Sortspætten, som er en af de mere sjældne spættefugle, er nemlig en af de specielle fuglearter, som findes og yngler på Trelde Næs. At du kan se sortspætter på Trelde Næs er derfor et tydeligt tegn på naturområdets høje biodiversitet.
Besøg Trelde Næs og spot sortspætten og dens venner
Trelde Næs er et fantatisk naturområde beliggende ud til Lillebælt. Her finder du både skov, strand, eng og et rigt plante- og dyreliv. Udforsk området og se om du kan finde både den store sortspætte og dens levende venner.
Trelde Næs har mange gode vandreruter - find dem her!
Se, hvad andre deler på Instagram
Opdateret af:
Destination Trekantområdet – VisitFredericia turisme@fredericia.dk
- Sortspætten - Træskulptur på Trelde Næs
- Trelde Næsvej 311
7000 Fredericia - Tlf. (+45)