Spis Sønderballe: Frugttræer og bænke i landskabet

Åbningstider

  • Gælder i perioden 01/04-2020 - 31/10-2020
  • Mandag Åben
  • Tirsdag Åben
  • Onsdag Åben
  • Torsdag Åben
  • Fredag Åben
  • Lørdag Åben
  • Søndag Åben

Spis Sønderballe: Frugttræer og bænke i landskabet

Gå i historiens spor

Du har nu mulighed for at gå fra vandrestien, Caminoen, på Haderslev Næs gennem stisystemet i Sønderballe til Kalvøstien. Uanset vejret er ruterne i Sønderballe altid en gåtur værd. Der er mange steder pragtfulde udsigter - og her har de sat en bænk. Så kan man sidde et øjeblik og nyde hav, landskab, marker, frugttræer - og at være til. Fra bakken, Store have, mellem Genner Bugt og Diernæs Bugt er der en særlig fantastisk udsigt til hav på begge sider af bakken - og til Løjt Land, Nordals og Barsø. 

På stranden fås de mest "vilde" oplevelser, på din vandretur i Sønderballe - og der er skønne havoplevelser i vente med udsigter til modstående kyster. Tag solidt fodtøj på - stenene langs kysten er tit fedtede. Særligt langs den røde rute på Sønderballe Hoved. Ovenfor kystskræften ud til Genner Bugt er der en vandrerute i markkanten. Der er tale om en nedtrådt sti - en trampesti. Om vinteren er den ikke altid tydelig - men hold dig i markkanten - og pas på hvor du går. I vinterhalvåret er der risiko for jordskred. 

For ruten på stranden gælder det, at det kun er muligt at færdes tørskoet på hele ruten, når vandstanden er 30cm under normal vandstand - så hold øje med det på www.dmi.dk 

Opdateret af:
VisitHaderslev bureau@visithaderslev.dk
VisitHaderslev

  • Spis Sønderballe: Frugttræer og bænke i landskabet
  • Dundelum 29
    6100 Haderslev