Tivoli

Foto: Wonderful Copenhagen

Tivoli main entrance

Foto: Visit Copenhagen

Tivoli

Foto: Visit Copenhagen

Dæmonen

Tivoli blev grundlagt i 1843 og er en national skat og en international attraktion. Eventyrforfatter H.C. Andersen besøgte haven mange gange, og det samme gjorde Walt Disney. Det siges endda at Walt Disney fandt inspiration i netop Tivoli til sin første Disney World. Da Tivoli blev grundlagt lå parken udenfor Vesterport, men i dag ligger den kun få minutters gang fra Rådhuspladsen, og med Københavns Hovedbanegård som nærmeste nabo, så det er let at komme dertil.

En del af hemmeligheden bag Tivolis succes er, at der er noget for enhver smag. Den gamle have er smukkere end nogen anden forlystelsespark med eksotisk arkitektur, historiske bygninger og frodige haver. Om aftenen skaber tusindvis af farvede lys en eventyrlig atmosfære, der er helt unik. Charmen ved den gamle have ligger også i dens finurligheder, som når du støder på de fritgående perlehøns eller de majestætiske påfugle der går rundt mellem rutsjebaner og karuseller.

Magiske og nostalgiske forlystelser

Forlystelserne er alle designet til at matche Tivolis arkitektur og haver. Nogle er vidunderligt nostalgiske, mens andre er de rene adrenalinsus. Tivolis ældste og mest populære tur er trærutsjebanen fra 1914, og er en af kun syv rutsjebaner i verden, der endnu har en mand ombord, som manuelt styrer bremserne. I kontrast hertil finder du for eksempel Vertigo, der flyver med 100 km/t. Den blev kåret til Europas Bedste Forlystelse i 2014.

I 2021 åbnede Tivolis seneste forlystelse, Villa Vendetta, Danmarks største spøgelseshus med skuespillere. Gæsterne at tage på en rejse gennem 12 forskellige værelser, fordelt på over 800 skræmmende kvadratmeter.

Fredagsrock og klassisk musik i verdensklasse

Det årlige musikprogram i Tivoli byder altid på noget for enhver smag og alder - med blandt andet Fredagsrock og SommerKlassisk. Der er live musik i Tivoli hver eneste dag, og Fredagsrock har endda fået en lillebror.  Han hedder 'Lillefredag', og fyrer op for ny dansk musik hver torsdag. 

Herudover er der Mundomandag med musik fra alle verdenshjørner, Tirsdagstoner med danske sange og evergreens samt Onsdagsjazz. Lørdag aften står på dans på Plænen, hvor Tivolis Big Band og Tivoli Late Night Orchestra sætter gang i en dansefest, hvor både amatører og dygtige dansere kan være med. 

Se Tivolis musikkalender her.

Spisning i Tivoli

Når det kommer til mad, har Tivoli et godt og varieret udbud. Nogle foretrækker at medbringe deres egen mad og lave en picnic på Plænen, men du kan også vælge mellem Tivolis mange gode restauranter. Du kan finde alt fra traditionelle danske retter til fransk bistro til gourmet burgere. I år har Tivoli åbnet en ny fiskebistro, Figaro og Gasoline Grill, den verdensberømte burgerkæde.

Er du mere til en streetfood udgave af frokosten, så besøg Tivoli Food Hall i Tivoli Hjørnet. Bygningen på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade blev opført af Tivoli i 2017, og er tegnet af arkitekterne bag Louvre Pyramiderne i Paris. Bag den bølgende facade gemmer sig flere spisesteder, de fleste indrettet som permanente, indendørs madboder. Her er et bredt udvalg af forskellige køkkener, og du kan nyde alt fra sunde retter hos islandske Glò til nordafrikanske, lune fladbrød hos Wakha. Og en væld af muligheder derimellem.  

Du kan også prøve det fine Nimb Brasserie og Nimb Hotel, som ligger i Tivoli. Deres nyeste tilføjelser er restaurant Gemyse, der fokuserer på det grønne køkken og økologi i samarbejde med Aarstiderne, og Cakenhagen, der serverer kaffe, kager og champagne.

Vil du se flere gode spisesteder i denne del af København? Så tjek vores guide til de bedste spisesteder i Indre By

Tivoli hele året

Med tiden har Tivoli udvidet deres åbne sæsoner. Du kan nyde have på en smuk sommerdag, eller ligge turen forbi, når Tivoli hvert efterår bliver forvandlet til et fortryllet Halloween-univers med hekse, græskar og lanterner.

Fra midten af november til januar sænker julefreden sig over Tivoli, der fejrer jul og nytår - og huser Københavns mest magiske julelandskab og- marked.

De fleste forlystelser kører, og restauranterne er åbne også til efterår, jul og nytår.

Besøg byens andre topattraktioner

Tivoli er blandt Københavns topattraktioner. Du kan finde de andre her

 

Hoteller i nærheden af Tivoli

  • Hotel Astoria - SDH Partner Hotel

    0,21 km

    Hvis du ønsker en central beliggenhed i hjertet af København, kan du med tryghed vælge at overnatte på Hotel Astoria. Hotellet ligger kun få minutters gang fra attraktioner som Tivoli, fremragende restauranter, hyggelige caféer, Strøget og mange andre fantastiske oplevelser.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Astoria - SDH Partner Hotel
  • Hotel Hebron - SDH Partner Hotel

    0,38 km

    Dette centralt beliggende hotel i København ligger kun få minutter fra den smukke Tivoli forlystelsespark og "Strøget", der er Europas længste gågade.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Hebron - SDH Partner Hotel
  • Absalon Hotel

    0,4 km

    Et unikt, moderne og klassisk hotel på Vesterbro midt i København. De dejlige værelser er indrettet med det internationale designmærke Designers Guild. Nye og smukt indrettede badeværelser. Slap af og planlæg din dag i den hyggelige lobby lounge og nyd forfriskninger fra Absalon Bar.

    Læs mere : Absalon Hotel
  • The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel

    1,52 km

    Hotellet er et luksuriøst tilbud i hjertet af København, der giver dig mulighed for trygt at overnatte, mens du udforsker den pulserende by.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel
  • Plus Park Globetrotter Airport Hotel - SDH Partner Hotel

    7,33 km

    Park Globetrotter Copenhagen Airport - SDH Partner Hotel præsenterer en behagelig overnatningsmulighed for både forretningsrejsende og fritidsrejsende, beliggende i nærheden af Københavns Lufthavn og Amager Strand. Oplev moderne faciliteter, imødekommende service og nem adgang til offentlig transport, blot få minutters gang fra hotellet.

    Læs mere : Plus Park Globetrotter Airport Hotel - SDH Partner Hotel
  • Skovshoved Hotel

    9,59 km

    Det hyggelige familiedrevet badehotel, der er blevet kåret til et af verdens mest ”hippe” hoteller, er elsket af gæster fra hele verden. De kommer for at nyde den smukke beliggenhed, udsigten over Øresund og naturligvis den gode mad, samtidig med at hovedstadens mange oplevelser er inden for behagelig rækkevidde.

    Læs mere : Skovshoved Hotel
  • Taastrup Park Hotel

    16,78 km

    Taastrup Park Hotel er centralt placeret mellem Roskilde og København og tæt på motorvejen. Hotellet har egen gratis p-plads og ligger kun 2 min. gang fra Taastrups Station, restauranter og butikker. De komfortable værelser og den lækre morgenbuffet gør, at hotellet har mange glade stamgæster.

    Læs mere : Taastrup Park Hotel
  • Skjalm Hvide Hotel

    30,48 km

    Skjalm Hvide Hotel ligger centralt i Nordsjælland. Som gæst er du tæt på seværdigheder i både København og Nordsjælland, hotellet er et ideelt udgangspunkt for udflugter og gode oplevelser. De dejlige omgivelser og nyrenoverede, smagfulde værelser indbyder til afslapning og her er rig mulighed for at lade op.

    Læs mere : Skjalm Hvide Hotel
  • Hotel Hillerød - SDH Partner Hotel

    32,15 km

    Hotellet er omgivet af imponerende skove, smukke søer og sportsruter, der giver dig en naturskøn oplevelse. Byen og naturen har været en kilde til inspiration for hotellet, der har skabt en charmerende lille landsby med sine snoede alléer, frodige planter og en indbydende atmosfære.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Hillerød - SDH Partner Hotel
  • Marienlyst Strandhotel

    41,29 km

    Marienlyst Strandhotel er et flot hotel helt ud til vandet og med lækre spafaciliteter. Derudover er restauranten Brasserie 1861, bar, lounge, strandspa, casino og store terrasser direkte ud til Øresund med privat strand også noget, hotellet er kendt for. Det ligger tæt på Kronborg Slot og Louisiana.

    Læs mere : Marienlyst Strandhotel