Den nordlige er langt den største, hele 65 meter, og bevokset med flere store træer.
Den sydlige er i dag kun 28 meter lang, men dens oprindelige udstrækning er ukendt da randstenene i den vestlige og den østlige ende er fjernet.
Udgravet i 1840
Begge dysser blev allerede i 1840 udgravet af magister Wiborg efter ønske fra greve Ahlefeldt-Laurvig på Tranekær. Ved udgravningen blev der i hver af den nordlige dysses to kamre fundet et skelet og en håndledsbeskytter. Også i den sydlige dysse blev der fundet skeletdele og flintredskaber. Fundene blev indsendt til Nationalmuseet og efterfølgende givet som gave til Nationalmuseet af greven.
En trist skæbne
Som mange fortidsminder har begge dysser gået meget igennem.
I 1875 noteres det at den nordlige dysses kamre er tildækket med jord, og at der pløjes i hele jordoverfladen mellem randstenene, i 1947 at overfladen er stærkt hullet og har »rester af to sprængte kamre«. Om den sydlige dysse skriver berejseren i 1947 at dyssen bør restaureres.
Restaureret i 1966
Det sker i 1966, hvor Langelands Museum undersøger dyssen og finder et stort materiale af keramik og flint omkring gangmundningerne. Efter udgravningen bliver de to kamre samt randstenene restaureret.
I 1981 bliver det ved en gennemgang af fundene opdaget at der blandt stenaldersagerne ligger skår og dele af Østersøkeramik fra vikingetiden. Fundet stammer nok fra en grube syd for dyssen.
Fredning i 1948
Begge fortidsminder bliver efter berejsningen fredet i 1948, som følge af den generelle fredningslov fra 1937. Det hindrer imidlertid ikke en senere ejer i at tage dysserne i brug – til jagtformål.
I 1982 noterer berejseren at der i den sydlige dysses vestlige kammer »er opstået en lav bænk på to nedrammede pæle, antagelig et tegn på at kammeret anvendes som jagtskjul«. Og under et nyt besøg i 1983 observeres på den nordlige dysse »en vildtfodringsautomat forfærdiget af en gammel bliktønde«. I dag er jagtudstyret heldigvis fjernet!
(Tekst & billeder fra: "Fortidsminder på Langeland", af Morten Gaustad)
