Vestervig er en by i Thy med 615 indbyggere (2018), beliggende i Vestervig Sogn.
Vestervig bestod i 1682 af 11 gårde. Det dyrkede land udgjorde 15,5 tønder land skyldsat til 37,58 tønder hartkorn. Driftsformen var græsmarkbrug, det såkaldte limfjordssystem. Limfjordssystemet bestod i en kombination af alsædejord, brødjord og udmarkshavreland.
Vestervig havde i 1801 59 indbyggere, i 1840 81 indbyggere, i 1860 123 indbyggere, i 1870 149 indbyggere, i 1880 194 indbyggere.
I midten af 1870-erne var Vestervig endnu herredets hovedby med kirke, præstegård, skole, apotek, distriktslægebolig, tingsted for Hassing-Refs Herred, arresthus, kro og befordringsstation, og var valgsted for amtets 3. folketingskreds. Herredsfogeden boede mod vest, på Oxelbøls jorder.
I 1890 bestod Vestervig af 31 huse og havde 206 indbyggere. Byen havde ting- og arresthus (tinghuset var blevet opført omkring 1835 og bestod af et grundmuret hus i to stokværk, indeholdende blandt andet retssal, arkiv og bolig for arrestforvareren. Arresthuset, hvis to fløje blev opført i 1860’erne og 1873, havde plads for 12 arrestanter), desuden herredsfogedbolig, amtssygehus (opført 1853, med 18 senge), apotek, distriktslæge,teknisk skole, privat skole, Hassing-Refs Herreders Sparekasse (oprettet 8. august 1871), Landbosparekassen for Thy (oprettet 9. maj 1886), gæstgiveri, håndværkerforening, flere håndværkere, købmandsforretninger,teglværk, andelsmejeri, vindmølle, bageri, telegraf- og statstelefonstation og postkontor.
Byen var i virkeligheden delt i to: den gamle landsby mod nord med klosteruinen, ruinen efter Sankt Thøgers Kirke, den gamle klosterkirke, klostermøllen (vejrmølle), præstegård, fattighus, smedje og skole, og en landevejsby ca 1 km mod syd med sygehus, lægebolig, tinghus, postkontor, kro, herredsfogedbolig, teglværk, mølle og smedje.
Omkring århundredeskiftet havde Vestervig således udviklet sig til et mindre egnscenter. I det 20. århundrede stagnerede landsbyen i nord, mens vejbyen fortsat udviklede sig.
