Badehotel med smuk udsigt over Øresund - få km fra Københavns lufthavn
Dragør Badehotel blev bygget i 1907, dengang Amagerbanen blev opført og fik endestation i historiske og charmerende Dragør. I dag er beliggenheden tæt ved Københavns Lufthavn og Øresundsbroen også med til at gøre hotellet særdeles attraktivt.
Hele stedet emmer af stemning og historie. Store dele af den originale udsmykning er stadig at finde på Dragør Badehotel den dag i dag, hvor den løbende modernisering har taget flot hensyn til den smukke, gamle stil.
Fra åbningen i 1907 har Dragør Badehotel været et sandt tilløbsstykke, hvor københavnerne tog på badeferie og nød roen og naturen ved stranden ud til Øresund.
I dag kan du selv opleve charmen i et af de 32 værelser, der er indrettet, så de kan tjene alle behov – også hvis du ønsker værelse med handicapvenlig indgang i gadeplan. Du kan endda nyde udsigten over Øresund fra balkonen foran værelserne på 1. sal.
Dragør Badehotel ligger tæt på København og er derfor også populært som en idyllisk base for et ophold, med besøg i hovedstaden.
Mange gæster når dog aldrig så langt, men lader sig i stedet forføre af de små gader og smukke huse i historiske Dragør eller nyder naturen og omgivelserne ved stranden, hvor man kan boltre sig frit i bølgerne.
- Handicapvenligt
-
Gratis internet
-
Restaurant
-
Gratis parkering
-
Røgfrit
-
Lufthavn: 7 km
-
Togstation: 6,5 km
-
Busstop: 500 m
-
Badestrand: 300 m
-
Fiskeri: 300 m
-
Golf: 3 km
-
32 værelser