Hotel Tønderhus

I centrum af Marskens hovedstad ligger Hotel Tønderhus. Én af hotellets stolte traditioner er at kræse om gæsterne fra første færd. I den hyggelige restaurant serveres velvære med et glimt i øjet. Tønder er et naturligt udgangspunkt for store oplevelser, f.eks. Sort Sol i det barske marskland.

Jomfrustien 1, 6270 Tønder

Vis kort
Se kalender og priser: Hotel Tønderhus
  • Sydjylland
  • Syddanmark
  • Jylland
  • Sønderjylland
  • City Break
  • Superpris
  • halvpension-tilbud
  • Miniferie
  • Gastronomi
  • Weekendophold

Hotellets faciliteter

  • Handicapvenligt
  • Fitness-faciliteter
  • Gratis internet
  • Gratis parkering
  • Ladestik til el-bil
  • Restaurant
  • Lån/leje af cykel
  • Lufthavn: 45 km
  • Tog: 500 m
  • Busstop: 0
  • Badestrand: 30 km
  • Fiskeri: 1 km
  • Golf: 3 km
  • 62 Værelser

Ophold og overnatninger påHotel Tønderhus

Oplev Tønder og den skønne natur ved Vadehavet

I det sønderjyske marskland ved Nationalpark Vadehavet ligger Hotel Tønderhus centralt i byen Tønder, og blot 5 km fra grænsen til Tyskland. Hotellet er derfor et perfekt udgangspunkt for at udforske den spændende historie i det legendariske grænseland. Den barske natur med marsklandets og vadehavets fantastiske flora og fauna er en oplevelse i særklasse, ikke mindst når der er Sort Sol med titusindvis af stære, som slår sig til ro for natten.

Hotellet er med andre ord stedet, hvis du har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag. Fra det øjeblik du træder ind ad døren, bliver du kræset om og hotellet skaber de perfekte rammer for dig, der vil nyde tosomheden eller samværet med venner og familie i kombination med den bjergtagende natur, hvor der er højt til himmelen og vadehav, så langt øjet rækker.

Hotel Tønderhus har egen restaurant, og her går husets professionelle kokke og tjenere ikke på kompromis med kvaliteten. Her serveres velvære med et glimt i øjet, og køkkenet anvender kun de bedste råvarer, som er afstemt efter årstiden og lokalområdets udbud. Frokosten kan f.eks. være et stjerneskud, en pariserbøf eller en sønderjysk æggekage med det hele, og på aftenmenukortet finder I eksempelvis Vesterhavs rødspætte og Tournedos af dansk kvie.

Tønder fik lybsk stadsret allerede i 1243, og den er dermed landets ældste købstad. Oprindelig havde byen havn og direkte adgang til havet, men det ophørte med digebyggeriet vest for byen i 1550'erne. Til gengæld kan byen og dens gæster glæde sig over de mange smukke og velbevarede gavlhuse fra 1600- og 1700-tallet, hvor byen oplevede en opblomstring på grund af den omfattende knipleindustri.

I hotellets stemningsfyldte lokaler er det muligt at afholde både store og små fester, bryllupper, konfirmationer, barnedåb, receptioner og konferencer.

Hotel Tønderhus har 62 værelser, alle med bad, hårtørrer, buksepresse, minibar, radio/tv og trådløst internet. Der er også mulighed for at spille billard på hotellet. Der er mulighed for at parkere gratis på hotellets egne parkeringspladser, samt de offentlige parkeringspladser ved siden af hotellet, hvor der også er installeret ladestandere. Vært: Martin Fuhlendorff.

Attraktioner i nærheden af Hotel Tønderhus

  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Amtmandspalæet - Tønder

    0,04 km

    Amtmandspalæet er opført i 1767 af arkitekt J.G. Rosenberg. Tidligere bolig for amtmand grev U. A. Holstein. Det er opført i Louis Seize stil og står helt uændret.

    Det er et smukt palæ i Louis Seize stil opført efter tegninger af arkitekt J. G. Rosenberg og N. H. Jardin. Frontsiden ud mod Jomfrustien og bagsiden ud mod haven svarer næsten helt til hinanden med vinduer, dør, trappe, og frontispice. 

    Siden ud mod Jomfrustien adskiller sig dog ved at der over hoveddøren sidder en sandsten med et relief af en vase indfattet i en musling, og ved at der øverst i frontispicen sidder en sandstens udsmykning, med en medaljon med et kvindehovede i profil omkranset af to guirlander. Palæet står helt uændret siden 1768, men gennemgik en omfattende restaurering i 1950, og blev derpå fredet.

     

    I dag huser bygningen Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778.

    Læs mere : Amtmandspalæet - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Bachmanns Vandmølle - Tønder

    0,1 km

    Bachmanns Vandmølle også kaldet Visemøllen blev bygget 1598. Oprindelig vandmølle under Tønder Slot.

    Møllen benyttes nutildags til forskellige musikalske arrangementer bl.a. i forbindelse med Tønder Festivalen. Kan kun beses udefra. Arkitekt ukendt. Restaureret 1996 af arkitekt Steffen Søndergaard..

    Læs mere : Bachmanns Vandmølle - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Marens Hægte - Tønder

    0,1 km

    Skulpturen er financeret af Ny Carlsberg fondet og udført af kunstneren Jørgen Hansen født i 1945..

    Læs mere : Marens Hægte - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Kunstmuseet - Tønder

    0,1 km

    Kunstmuseet i Tønder udstiller den bedste kunst fra den Nordiske verden fra ca. 1880 til i dag. Museet viser desuden særudstillinger med værker fra den rige designtradition i Norden. Alle udstillinger præsenteres i store, lyse og sanselige rum, der i sig selv slår en nordisk tone an. Bygningen er fra 1999. I samme bygning findes Tønder kulturhistorisk museum.

    Vandtårnet er i dag indrettet som museum for den berømte møbelarkitekt Hans J. Wegners stolegave anno 1995. Gaven består af de 37 stole, som han mente ville repræsentere hans design på bedste vis i fødebyen Tønder.

    Læs mere : Kunstmuseet - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Skulptur Foden - Tønder

    0,1 km

    Foden er udført af Svend Wiig Hansen, (1922-1997), som var født i Møgeltønder, og han havde af den grund ofte haft sin gang på Sønderjyllands Kunstmuseum, som han følte en særlig tilknytning til.

    Foden er udført i bronze i 1996 og måler 2,93 m i højden, 1,09 m i bredden og 1,47 m i dybden.

    Læs mere : Skulptur Foden - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Kulturhistorie - Tønder

    0,13 km

    Her ses sølv, Tønderkniplinger, møbler, fajance og hollandske fliser, som er produceret eller importeret til området i forbindelse med den blomstrende søfart og handel, som egnen oplevede i 1700 og 1800-tallet. I den ældste del af museet - den gamle portbygning til Tønderhus fra 1500-tallet - kan man opleve Tønders gamle byfængsler, der er bevaret, som de så ud i 1916.

    Fra Vandtårnet har man udsigt over museerne, slotsbanken og hele Tønder-egnen.

    Læs mere : Kulturhistorie - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Uldgade i Tønder

    0,16 km

    Uldgade er nok den mest maleriske af alle Tønders smukke gader og stræder. Gaden er brostensbelagt, og husene vender gavlen med de pudsige karnapper ud mod gaden. Det hang sammen med, at matriklerne var lange og smalle, og husene typisk indrettet med indgang og opholdsstue mod gaden og stadsstue mod gården.

    I Uldgade og de andre sidegader boede byens håndværkere og småfolk, mens de store købmænd havde deres langt større huse langs hovedgaden Storegade. 

    Læs mere : Uldgade i Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Den Angelske Gård - Tønder

    0,21 km

    Den Angelske Gård er opført i 1793-1794 for købmand Hans Jensen Angel.

    I 1905 blev bygningen indrettet til sæde for Tønder Handelsbank. Den toflløjete fyldingsdør i rig ornamenteret Louis Seize stil falder i øjene. Huset i dag huser et advokatkontor.

    Kan derfor kun beses udefra..

    Læs mere : Den Angelske Gård - Tønder
  • Foto: Jørgen Jensen

    Borgmester Richtsens Hus - Tønder

    0,24 km

    Huset er opført i 1777 af den rige kniplingshandler og borgmester Carsten Richtsen.
    Stor 2-etages barokbygning med store karnapper og en flot sandstensportal med rokokoornamenter og døre. Vel nok byens flotteste hus.


    Huset ligger ikke blot geografisk i grænselandet, men er også arkitektonisk en hybrid sammensat af flere forskellige stilretninger og påvirkninger. Som et vidnesbyrd om Syddanmarks kulturelle og arkitektoniske udvikling er den ikke bare af regional, men også af national betydning og som sådan umistelig for den danske kulturarv.

    Kan kun ses udefra..

    Læs mere : Borgmester Richtsens Hus - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Drøhses Hus - Tønder

    0,28 km

    Drøhses huset genåbner d. 22 Marts 2024!!

    Drøhses hus blev opført i 1672 af amtsskriver Friedrich Jürgensen. Gavlhuset blev bygget midt på hovedgaden i Tønder.

    Huset er opkaldt efter boghandler F.W.E Drøhse, der købte det i 1859.

    Indretningen følger vestslesvigsk byggeskik med en gang, ”dielen”, som går gennem hele huset i stueetagen, en karnapstue, ”æ dørns”, der vender mod hovedgaden, og den fine stue, ”piselen”, vendt mod havesiden. Huset er indrettet med ældre møbler og malerier.

    Det gamle køkken med ildsted er bevaret, og går du en tur i kælderen, kan du både se en udstilling om arkitektur i Tønder, en bymodel og en samling af jernovne. I ”piselen” og på første sal er der som regel kniplingsudstillinger.

    Husets 2. sal med den imponerende loftskonstruktion er indrettet som studiesal, hvor der bl.a. undervises i knipling.



    Læs mere : Drøhses Hus - Tønder
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Schackenborg Slot

    3,99 km

    Året rundt venter enestående oplevelser på Schackenborg Slot. Gå på opdagelse i århundreders historie, tag på en guidet tur i den smukke slotspark eller kom forbi cafeen "den gamle hestestald". Schackenborgs program byder både på klassiske koncerter, foredrag, debatarrangementer med mere.

     

    Læs mere : Schackenborg Slot
  • Foto: Rømø-Tønder Turistbureau

    Tøndermarsken

    7,48 km

    Tøndermarsken er en del af det frodige og lave landskab der strækker sig fra Hollands- og Tysklands vestkyst  og langs det sydvestlige Jylland til Esbjerg. Marsken er skabt gennem årtusinder af havets aflejringer af fint kornet ler oven på istidens smeltevandssand.

    Her i Danmarks største marskområde møder du et helt særligt landskab, som formes af menneskers liv med og mod vandet. Dette levende kulturlandskab rummer et enestående fugleliv med områder af særlig international værdi. Dele af området er nationalpark og UNESCO Verdensarv.

     

    NATUR

    Naturen i Tøndermarsken er noget helt særligt. Et landskab, der synes vildt og ustyrligt, men som er designet ned i mindste detalje. Læs mere om den vilde side af naturen, og om dyrelivets gang på marsken.

    Tøndermarsken er stadig ét af Danmarks rigeste fuglelokaliteter på trods af et mærkbart fald i antallet af ynglende fugle, især engfugle.

    I Magisterkog (øst for Rudbøl og lige nord for den tyske grænse) yngler bl.a. rørdrum, grågås, knarand, rørhøg, plettet rørvagtel samt alle de almindelige sumpfugle. Savisanger er fast ynglefugl. Magisterkogen er sammen med Vejlerne og Maribo-søerne de eneste faste lokaliteter i Danmark. Området - isære langs nordsiden af Magisterkogen - huser Danmarks største bestand af blåhals.

    Den danske del af Hasberg Sø (mellem Magisterkog og Bremsbøl Sø) er sikkert ynglested for sortterne. Også her yngler rørdrum, rørhøg, skeand, knarand og atlingand.

    Vestpå, ud mod havet, er landskabet hjem for ynglende skeand, knarand, atlingand, vibe, stor kobbersneppe, rødben og gul vipstjert.

    Nørresø, beliggende lige nord for Ubjerg, blev etableret for få år siden. Her kan man året rundt opleve mange af de samme vandfugle som andre steder i Tøndermarsken. Men ved Nørresø kan man tit komme tættere på fuglene. 

     

    BESØG TØNDERMARSKEN 

    Når du skal besøge Tøndermarsken, anbefales det at komme forbi Højer Mølle og blive klædt på til turen ud i naturen.

     

    HISTORIE

    Livet på marsken bærer præg af havets tilstedeværelse. Diger, sluser og pumpestationer er en nødvendighed for livet i marsken, men sætter samtidig et helt særligt præg på marsklanskabet.

     

    BYER

    Byerne i marsken bærer præg af landskabet. De er bygget efter de særlige forhold, som er gældende i marsken. Tønder, Møgeltønder og Højer er bygget på den såkaldte geest rand. En lidt højere liggende jord, hvor mennesker kunne bo i sikkerhed for vandet. Rudbøl og Nørremølle er de eneste byer bygget på diger i Danmark.

     

    ORDBOG

    I Tøndermarsken finder man en helt særlig ordbog. Marskens særhed breder sig nemlig også til sproget. Der bruges helt særlig ord til at beskrive steder og ting i marsken.

    Læs mere : Tøndermarsken