Ø-ferie - besøg de smukke danske øer

Der findes mere end 1.400 øer i Danmark – deraf er omkring 70 beboede. Nogle af øerne er forbundet med fastlandet med en bro eller en dæmning, og ellers hører der en lille hyggelig færgetur med, hvis du vil opleve den helt særlige idyl og stemning, der er på en ø.

Kombiner din ferie i Danmark med et ophold på Small Danish Hotels’ kroer, hoteller, slotte og herregårde og besøg de skønne danske øer.

Det er ikke helt forkert, at livet leves i et lidt lavere gear, når du er på en ø. Allerede mens du sidder på færgen, mærker du, hvordan skuldrene falder på plads og roen indfinder sig. På de fleste af øerne er cyklen det bedste transportmiddel, og mange af dem er heller ikke større, end at du kan tage turen til fods rundt om dem på en halv eller en hel dag.

Hver eneste bøgelyse ø har sit helt eget særpræg: Bornholm er klippeøen i Østersøen, Læsø har sine tangtage og sit saltsyderi, Fur har sine fantastiske molerklinter, Fanø har sine søfartstraditioner, Og sådan kunne man blive ved.

Udforsk Danmark

Der er desværre ingen ophold ledige

Se alle hotelophold