Jul og nytår - serveret på et sølvfad

Vi har ikke indflydelse på, om det bli'r en hvid jul, men i november og december kan vi til gengæld garantere masser af dansk julestemning, lækker julemad og en fejende festlig nytårsaften.

Flere og flere vælger at holde jule- og/eller nytårsferie på en af Small Danish Hotels’ kroer, hoteller, slotte og herregårde. Det er ikke så sært, for alle steder gør man rigtig meget ud af at pynte smukt op til jul og nytår. Du får kort sagt julen og nytåret serveret på et sølvfad.

Mange kroer og hoteller har i julemåneden tilbud, hvor entrébilletter er indeholdt, f.eks. til Jul i Den Gamle By i Aarhus eller Jul i Tivoli i København, som begge er et besøg værd. Der er næsten også altid et julemarked i nærheden, som kan få julehumøret til at stige endnu et par grader.