En kirkegårdslegende fra Als
Det er ikke nyt at besøge kirkegårde når man er på rejse. Det fortælles, at hvor Lysabild kirke på Als ligger i dag, lå der for mange hundrede år siden en borg. Borgherren dræbte en mand, og som bod pålagde paven ham at bygge et kapel til ære for Sankt Michael på stedet. Til minde om det blod der flød, kaldtes kapellet Hellige Blods Kapellet. Mange blev helbredt for sygdomme ved at overnatte i kapellet og derfor fik det mange gaver og nød stor respekt. Er dette sandt? Måske. Men det er sikkert, at kirker og helligkilder har været pilgrimsmål gennem århundreder. Man anså dem for at have magiske kræfter.
Klosterkirkegården i Haderslev
Klosterkirkegården i Haderslev ligger ualmindelig smukt i den vestlige udkant af den historiske bykerne. Den ligger på en bakkeknold med en fin udsigt over Damparken og Yderdammen. I snart 100 år er der ikke sket begravelser her, men kirkegården har været i brug siden Haderslev i 1254 fik det dominikanerkloster, som gav navn til kirkegården. I dag ligner den lille kirkegård mere en park. Der er ikke ret mange bevarede gravsteder. Til gengæld er der en vis højtidelig historisk stemning under de store træer. Som noget særligt er der både et mindesmærke for danske og tyske faldne fra 1. verdenskrig. Der er også en del mindesmærker og fredede gravsten fra 1700-tallet og fremefter.
Bo i nærheden af de to seværdigheder på Benniksgaard Hotel i Gråsten.
Assistenskirkegården i København har da også haft et europæisk ry i spitzenklasse blandt kirkegårdsfans gennem næsten 200 år, og det er velfortjent. Onkel Danny, alias Dan Turell, har f.eks. kultstatus og ligger begravet på afdeling B på Assistenskirkegården i København. Besøgende og fans efterlader små gravgaver som cigaretter og guldøl og andre ting til minde om manden, der elskede livet og hverdagen i København og som fortolkede det i sine bøger.
Vestre Kirkegård i København
Vester Kirkegård i København er Danmarks største kirkegård, og nok det næst fornemmeste sted – efter Roskilde Domkirke - at blive begravet i Danmark. Kirkegården ligger i sydhavnskvarteret tæt på Vesterbro og Carlsberg og åbnede i 1870. Stierne mellem rækkerne af grave var ca. 100 km. lange og trafikken så stor, at der var brug for en egen sporvognslinje derud.
Rundt om søen på kirkegården kan man blandt andet finde gravsteder for komponisten Carl Nielsen, statsminister Thorvald Stauning, maleren Kristian Zahrtmann og polarforskeren Knud Rasmussen. Der er Herman Bang, Otto Mønsted, og mange flere. Der er ligefrem udgivet en bog, hvor man kan finde lister over, hvem der er begravet hvor. Livet er kort, men på Vestre Kirkegård lever mindet om mange af de fremtrædende personligheder fra det sidste århundrede videre.
Bo i nærheden af de to seværdigheder på Absalon Hotel i København, Taastrup Park Hotel i Taastrup eller Skovshoved Hotel i Charlottenlund.
Assistenskirkegården i Odense
I 1811 blev Assistenskirkegården i Odense indviet, fordi der ikke længere var plads indenfor byens mure. Gravsteder var blevet genbrugt. De afdøde lå i lag og etager, knogler blev blandet. Kongen forbød flere bisættelser. Man måtte se ud over byens grænser - og lige ude mod syd og vest lå der et område, der havde været rakkerkule, henrettelsesplads og markedsplads for det årlige kvægmarked.
Efterhånden er der blevet god plads på Assistens Kirkegård og store områder er udlagt som blomstergræs, så vilde blomster, krible krable dyr og fugle kan boltre sig. Parken er stor, flot, fredfyldt, højtidelig og smuk.
Er man krigsinteresseret findes der midt i parken et mindesmærke for de døde fra 2. slesvigske krig, og nede mod syd er et område med engelske soldatergrave, primært for døde fra R.A.F. Et stenkast derfra ligger Danmarks eneste officielle gravplads for Asetroende og hedninge med egen skibssætning, og der ses ikke et eneste kors. Længst mod syd ligger tyske grave fra 2. verdenskrig. Her ligger flere flygtninge end soldater begravet.
Bo i nærheden på City Hotel Nattergalen i Odense eller Frederik VI’s Hotel i Odense.
Klitkirkegården i Lyngvig ved Hvide Sande
Siden 2012 har der været en naturkirkegård i Lyngvig, helt ude i klitrækkerne mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, kun et par kilometer nord for Hvide Sande. Dette er en nyskabelse - et sidste hvilested i en utæmmet og foranderlig natur, på sandet hedejord, hvor vestenvinden altid kan gøre sine krav gældende.
Der er nogle få hovedstier og der er rigeligt plads. Gravstederne er placeret i grupper, hvor terrænet giver lidt læ. Hele området er afgrænset med egesveller og lige ude på den anden side græsser kreaturerne. På nær nogle lave fyrrebuske og havtorn er der ikke større planter, men lyngen blomstrer og hedens græsser og urter vokser vildt.
En hedekirkegård som denne er præget af Vesterhavets nærhed og afspejler livets foranderlighed og skrøbelighed over for naturens kræfter.
Bo i nærheden på Fjordgaarden i Ringkøbing eller Nymindegab Kro i Nørre Nebel.
Gudsageren i Christiansfeld
Christiansfeld er hjemsted for en af de mest særprægede kirkegårde i kongeriget. Gudsageren hedder den, og den stammer fra den tid, hvor Herrnhuterne anlagde Christiansfeld. Det skete i årene efter 1770 og på mange måder er deres begravelsespraksis meget i tidens ånd, hvor mange bliver nedsat i de ukendtes grav eller ligger under en ganske enkel sten, kun med navn og årstal. Næsten på samme måde er det på Gudsageren. Den er prunkløs.
Man søger forgæves efter store gravminder, pynt eller ornamenter. Selv beplantningen er sparsom og alene lindeallerne giver struktur til anlægget. Allerede før 1800 førte Herrnhuterne tanken til ende: gravsteder skal være ydmyge, for i døden er vi alle lige og på denne side af genopstandelsen er det slut. Det fuldkomne paradis bliver ikke her på jorden, så derfor er der heller ikke grund til at have en frodig kirkegård med indhegnede gravsteder med hække eller hegn, statuer, krukker, marmorduer, rosenbuske, birketræer, taks eller buksbom, cypresser og perlegrus. Vi skal alligevel til et andet sted.
Bo i nærheden på Tyrstrup Kro i Christiansfeld eller Hindsgavl Slot i Middelfart.
Kirkegårde er ikke steder med pang og bling og tjuhej - deres skønhed er mere stille, diskret og tidløs. Og måske er det fordybelsen og roen, der tiltrækker os når vi besøger kirkegårde både i vores hverdag, og når vi er på ferie.