Nordkyststien: En havfrisk vandrerute langs toppen af Sjælland
På Sjælland vil vi fremhæve den fine Nordkyststi, der strækker sig 70 km. fra Hundested til Helsingør.
På Nordkyststien kan du gå i fodsporene fra berømtheder som Søren Kierkegaard og Niels Bohr, der har brugt gåture her til at tænke over alt fra eksistentialisme til kvantefysik.
Nordkyststien kan vandres både langs vandkanten, der ofte er stenet, såvel som ad asfalterede stier og veje, så der er lidt for enhver smag og niveau. Du kan tilmed supplere ruten med masser af små afstikkere til egnens byer, parker og seværdigheder.
Et idyllisk stop på ruten er oplagt at gøre i Gilleleje, der er Sjællands nordligste by, og rummer alt fra badehoteller til den hyggelige fiskerihavn. 156 skridt fra vandkanten ligger Hotel Gilleleje Strand, og her mødes du af 125 års hygge og elegance. Hotellets er beliggende lige ved byens torv, og dens restaurant er et af byens mest populære mødesteder.
Når du nærmer dig rutens slutning i Helsingør, ser du tydeligt Kronborg Slot i horisonten, og et stenkast derfra finder du Marienlyst Strandhotel. Dette flotte og international kendte hotel ligger lige i vandkanten, og i den nye spa-afdeling kan du forkæle dine ømme vandremuskler som belønning for at målet er nået.
Læs mere på https://www.gribskov.dk/media/2218/nordkyststien-hundested-gilleleje.pdf og https://www.gribskovbib.dk/sites/gribskov.ddbcms.dk/files/47_nordkyst_gilleleje_helsingor_pdf.pdf