Del

Påskeferie i Danmark

I februar og marts bliver dagene længere og lysere, foråret er lige rundt om hjørnet, og alle mærker at humøret og energien er for opadgående. Snart kommer påsken, og holder I jeres påskeferie i Danmark, kan i til fulde nyde den friske danske forårsluft og -sol med mange aktiviteter for store og små.

Foråret fejres bedst med påskeferie i Danmark

Det danske forår er en skøn tid med mange små miniferier i vente: Påske, Store Bededag, Kristi Himmelfart og Pinse ligger og venter på at blive brugt på kvalitetstid og samvær med familie og venner. Der er tid til familiesjov, muligheden for at finde et pusterum fra hverdagen, eller snuppe en forlænget weekend for to med romantik og wellness.

Uanset hvad I foretrækker eller har behov for til jeres påskeferie i Danmark, har vi mange forskellige tilbud fra de hoteller, kroer, herregårde og slotte vi har under Small Danish Hotels. Det betyder at I altid kan finde noget, der passer godt til jer.

Påskeferie i Danmark betyder åbning af mange forlystelsesparker

Kendte forlystelsesparker som Tivoli, Bakken og Legoland er alle åbne i påsken, og mange andre seværdigheder og forlystelsesparker tager hul på den nye sæson op til påske. Zoologiske haver og andre steder, der har åbent året rundt, frister i påsken med specielle arrangementer, events og i nogle tilfælde søde små dyrebørn, nye aktiviteter og lignende.

Der er med andre ord masser at se og opleve i det meste af landet, og påsken er derfor et oplagt tidspunkt for en oplevelsesrig miniferie for hele familien i dejlige Danmark.

Påskefrokost med fuld forkælelse

I Danmark har vi mange madtraditioner, og en af dem er påskefrokosten. For det meste er det en begivenhed, der nydes i hjemlige omgivelser, og består af æg, hønsesalat, sild, laks, tarteletter, lam og mange andre lækkerier, der historisk har markeret forårets komme.

Men måske er det tid til at gentænke traditionen; hvorfor ikke slippe for madlavning og oprydning, og i stedet nyde en komplet påskefrokost på fx en hyggelig kro eller herregård? Der er tit og ofte mange forskellige typer påskefrokoster, fra den enkle og traditionsrige, som bedstemor lavede den, og helt over til den innovativt gastronomiske, hvor traditioner og konventioner udfordres med nye smagsoplevelser.

Gå selv på opdagelse i vores tilbud herunder, og lur os om du ikke finder noget, der kan friste.

Læs også

Hoteller med påskeophold

Der er desværre ingen ophold ledige