Inden opholdet

Afbestilling

Du kan som udgangspunkt altid annullere dit hotelophold indtil kl. 18 dagen før ankomst. Annullering kan ske her på hjemmesiden på forsiden (klik på Ændre reservation) eller via telefon (+45) 75 64 87 00. Udenfor åbningstid (alle hverdage fra kl. 8.30-16.00) bedes du kontakte hotellet direkte. På din bekræftelse vil den præcise annulleringsbetingelse fremgå. 

Spædbørn og børn 

Børn i alderen 0-3 år sover gratis i forældrenes seng eller i egen medbragt babyseng. Medbringer du dyne, pude og lagen har hotellet også mulighed for at stille en gratis babyseng til rådighed. Har du brug for en babyseng, skal dette meddeles i god tid inden ankomst. Hotellet kan opkræve kr. 50,- pr. dag for morgenmad til dit barn. 
Børn i alderen 4-12 år skal betale for opredning i forældrenes værelse, uanset om denne benyttes eller ej. For at der kan laves en ekstra opredning i værelset, skal der altid være to fuldt betalende gæster. Det betyder, at dit barn kan komme til at betale voksen pris, hvis du bor alene med dit barn i dobbeltværelse.