Bjerre Mølle

Bjerre Mølle

Stenderupvej 15, v. Bjerre

8781 Stenderup

Foto: Destination Kystlandet

Bjerre Mølle på en solskinsdag

Foto: Destination Kystlandet

Bjerre Mølle i aften timer

Smuk gammel mølle

Hvis du kommer kørende på Stenderupvej ved Bjerre, kan du ikke undgå at dreje hovedet og beskue den gamle mølle. Den er nemlig ganske iøjnefaldende i det flade, landbrugsprægede landskab.

Bjerre Mølle er en ottekantet hollandsk vindmølle, hvis træskelet er belagt med røde teglsten. Det er den eneste danske mølle, som er tegltækt. Den løgformede hat er beklædt med sort tagpap, hvilket står i fin kontrast til de røde teglsten. Den har 13,5 meter lange hvidmalede jalousivinger/klapvinger og en vindrose.

Bygningen ved siden af møllen blev opført i 1908 og skulle give motorkraft, så der også kunne males korn på vindstille dage.

Møllen er smukt renoveret af Bjerre Møllefond og står i dag lige så smukt som da den var ny.

Og ja – du må gerne kigge ind.

 

Besøg museumsudstillingen

Møllen er nemlig altid åben. Du kan parkere på den store grusparkeringsplads foran møllen, hvor der også er borde/bænkesæt. I er velkommen til at sidde her og nyde en medbragt kop kaffe eller picnic, mens i kigger på naboens græssende køer.

Inde i møllen bliver du mødt af fortællingen om Bjerre Mølles historie og funktion gennem plancher. Her kan du også, over to etager, kigge nærmere på mekanikken i sådan en hollandsk vindmølle.

 

Møllens historie

Bjerre Mølle blev opført i 1860, men blev først taget i brug i 1865. I 1908 blev den motordreven. Møllen var i drift frem til 1955. På den tid gjorde industrielle møller samt gårdmøller de hollandske møller mindre attraktive, og det var ikke længere rentabelt at drive den.  Møllen var på den tid allerede slidt, og over de næste 20 år blev det kun værre. I 1974 dannedes Bjerre Møllefond, hvis fornemste opgave er at vedligeholde møllen. I 2019 blev møllen grundigt renoveret og vinger samt tegl skiftet. Det er i høj grad deres fortjeneste, at møllen fremstår som en smuk attraktion i dag.  

 

I nærheden

Landsbyen Bjerre byder på en anden historisk attraktion, nemlig Bjerre Arrest, hvor det er muligt at få en rundvisning og høre den spændende historie om den gamle arrest fra 1846 og de interessante fortællinger om fanger, personale og henrettelser.

Ved Bjerre er der også spændende naturoplevelser. Ikke mindst den store Bjerre Skov og det imponerende udsigtspunkt Purhøj.

 

Flere historiske attraktioner

Kystlandet byder på mange spændende historiske attraktioner. Fra oldtid til industrihistorie. Fra museer til bygningsværker og attraktioner i naturen. På denne side kan du finde inspiration til historisk interessante oplevelser nær Horsens, Odder og Juelsminde. 

Hoteller i nærheden af Bjerre Mølle

  • Jørgensens Hotel SDH

    7,69 km

    Med et ophold på Jørgensens Hotel kan du se frem til en oplevelse af historisk bevidsthed, kvalitet i hver detalje og personligt værtskab i centrum af Horsens.

    Læs mere : Jørgensens Hotel SDH
  • Hotel Vejlefjord

    12,95 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • Hotel Hedegaarden

    18,06 km

    Et familiehotel, der tilbyder alt fra den traditionelle danske madskat til nye anderledes smagsoplevelser – alt efter hvad du kan inspireres til. Hotellet har fokus på den gode mad med de bedste råvarer, at tingene bare fungerer og en uhøjtidelig atmosfære. Hotellet ligger på toppen af Vejle.

    Læs mere : Hotel Hedegaarden
  • ToRVehallerne- SDH Partner Hotel

    20,98 km

    Dette fremragende hotel byder på enestående gastronomi og tilbyder en høj standard af service til sine gæster. Med sin centrale beliggenhed kan du nyde alle byens faciliteter og nemt udforske de forskellige muligheder uden at skulle bruge en bil.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : ToRVehallerne- SDH Partner Hotel
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    24,86 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Hotel Skanderborghus

    26,56 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus
  • Montra Odder Parkhotel

    28,3 km

    Montra Odder Parkhotel tilbyder en perfekt kombination af rolige og luksuriøse rammer, ideel til både afslapning og forretningsmøder. Dette 4-stjernede hotel og konferencecenter ligger centralt i de smukke omgivelser i Odder, kun en kort afstand fra Aarhus, og sikrer en mindeværdig oplevelse for alle gæster.

    Læs mere : Montra Odder Parkhotel
  • Nørre Vissing Kro

    36,76 km

    Ved bakker, skove og søer ligger den kongeligt privilegerede Nørre Vissing Kro, der er kendt for et kreativt og kompromisløst køkken med en atmosfærefyldt restaurant og en udsøgt vinkælder. 25 minutter til både Aarhus og Silkeborg. Naturen omkring kroen hører til blandt Danmarks smukkeste områder.

    Læs mere : Nørre Vissing Kro
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    40,01 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Låsby Kro

    40,4 km

    I Søhøjlandets midtjyske, smukke og bakkede natur mellem Silkeborg og Aarhus finder du Låsby Kro og Hotel. Her er en hyggelig atmosfære og kroen er indrettet med alt hvad der hører sig til med traditionel dansk mad og gode kroretter, der skaber den ægte krohygge.

    Læs mere : Låsby Kro