Bogby Langeland på Lejbøllegaard
Gå på opdagelse i den imponerende bogsamling på mere end 30.000 bøger! Bogby Langeland er Langelands store bog- og genbrugsbutik. Måske du kan gøre et genbrugsfund i ladens genbrugsmarked? Foreningen 'Bogby Langeland' blev skabt i 2012 efter at være blevet inspireret af den første engelske bogby i byen Hay-on-Wye. Bogby Langeland har gennem årene udviklet sig fra at være et lille salgsbibliotek i Lejbøllegaards festsal, til i dag at være et stort salgsbibliotek med mere end 30.000 bøger og et genbrugsmarked på 1200 m2.