Bondegårdsbesøg på Grønnehavegård

Gå i historiens spor

Et besøg på Grønnehavegaard er spændende for hele familien. Børnene kan kæle og nusse med op mod 15 forskellige slags dyr. Hunde, katte, kyllinger, gæs og ællinger og mange af dem vil gerne kæles og klappes.

Kom med på rundvisning og vær med til at fodre dyrene på gården. Bondemanden vise rundt og fortæller om alle dyrene. Hop med på landbrugsvognen, når den spændes for traktoren og turen går ud over markerne til det skotske højlandskvæg. herude i det fri kan i måske også være heldige at se rådyr og fasaner. 

Rideture

Kom med på en dejlig træktur på gårdens pony. Det er mor eller far der trækker.

Museumsbesøg

Besøg det lille museum med stenøkser, som er fundet i gårdens marker. her kan i også se forskellige gamle redskaber fra før i tiden og høre fortællingen om hvordan man drev landbrug i gamle dage. 

Caféen

I gårdhaven eller i den gamle kostald er det muligt at købe og nyde kage, is, toast, sodavand, the, kaffe eller varm kakao. Det er også muligt at nyde sin egen medbragte frokost og drikkevarer ved et af de mange borde eller på græsplænen i haveafdelingen. 

Gårdbutik

Gårdbutikken er åben med salg af kød og pølser fra vores skotske højlandskvæg. Se åbningstider på facebookside

Gårdens historie

Grønnhavegård er en gul firlænget bindingsværksgård, der blev opført efter brand i 1834 og stod færdig i 1936. Grønnehavegaard er blevet brugt som kulisse i op til flere film. Filmen ”Ditte Menneskebarn” samt julekalenderen fra 2000 ”Alletiders Eventyr” med Pyrus er bl.a optaget på gården. TV-udsendelsen Ramasjang har brugt nogle af gårdens dyr i en dyrequis.

Praktiske oplysninger

Vi modtager ikke dankort men mobilepay samt kontanter. Hunde ingen adgang da mange af vores dyr er fritgående på gården.  Bemærk: LUKKET OM FREDAGEN. Se alle åbningstider her

Oplevelser i nærheden

Grønnehavegaard ligger i et meget smukt område og næsten i baghaven kan du finde Danmarks største sø Arresø. Ikke langt fra gården ligger Vinderød Kirke, hvor især kirkegården er et besøg værd idet der blandt grave, bag træer og på bakker findes små skulpturer af egern,  ræve, frøer, geder og rådyr samt værker af den lokale kunstner Leif Nielsen og billedhugger Preben Boye. Samtidig er der de smukkeste udsigt over Arresø.

Opdateret af:
VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
VisitNordsjælland