Dansk Nutidsmuseum

Foto: Destination Himmerland

nutidsmuseum-visitvesthimmerland-partnerskabstur-6

Foto: Destination Himmerland

nutidsmuseum-visitvesthimmerland-partnerskabstur-3

Foto: Destination Himmerland

Dansk Nutidsmuesum

Historien om Dansk Nutidsmuseum begynder i slutningen af 1980'erne, da nu afdøde advokat Gorm Pedersen, Aars, vender hjem fra en tur til Canada. Her har han set et fantastisk museum, som er fyldt med ting og minder fra de seneste 100 år. Begejstret fortæller han om sin oplevelse og får stiftet en fond og engageret en flok frivillige.

I maj 1994 slår Dansk Nutidsmuseum dørene op til en nyoprettet samling i et nedlagt husmandssted, som daværende Aars Kommune stillede til rådighed. Siden er samlingerne vokset og vokset, og det samme er antallet af bygninger. Med den seneste tilbygning i 2012 råder museet i dag over ca. 1200 m2 udstilling.

De fleste af tingene på museet stammer fra danskernes hverdag, som den så ud for 10, 30, 50 eller 100 år siden. Her er en frisørsalon, der viser gamle curlere med strøm og ledninger. Der er en bolig fra 30'erne med tidssvarende køkkengrej. I et hjørne er indrettet en isenkræmmerbutik, som mange af de lokale besøgende nikker genkendende til. Der er også en skolestue, indrettet som en landsbyskole fra første halvdel af 1900-tallet.

I landbrugsafdelingen ses en udstilling, som rummer mejeriernes historie fra mælk i glasflasker over posemælk til nutidens kartonmælk og med et minimejeri i nøjagtig målestok med både lys og kørende mekanik.

I den blandede landhandel findes Richs kaffeerstatning, blånelse og andre sjove "gamle" varer. I radio/TV afdelingen findes gamle radioer, rejsegrammofoner med tidssvarende grammofonplader, gamle og nyere TV-apparater og moderne udstyr som ghettoblastere og videorecordere.

Der er noget at se på for alle gæster i alle aldre. Der er legetøj, dukker, regne- og skrivemaskiner, computere, tørvegravningsredskaber og gamle håndværkerværktøjer. Der findes også skomager, sadelmager, bogtrykker og meget, meget andet.

Grundelementet i Dansk Nutidsmuseum er frivillighed. Alle effekter er kommet til som gaver, f.eks. fra dødsboer, arvinger og fra folk, der har ønsket danskernes og deres egen historie bevaret for eftertiden.

De frivillige museumsfolk møder flittigt hver onsdag for at reparere, arrangere, bygge udstillinger om og gøre rent. Blandt de pensionerede entusiaster med forskellig faglig baggrund er der ingen, der har nogen særlige forudsætninger for museumsdrift. For de frivillige er det lysten, der driver værket.

I forbindelse med Vesthimmerlands Museums Kulturarvs måned i juni, har Dansk Nutidsmuseum en udstilling af tøj og undervisningsmaterialer gennem det 20. århundrede.

For yderligere information, priser og åbningstider se www.dansk-nutidsmuseum.dk

 

Handicapfacliteter

- Parkering tæt på hovedindgang

- Handicaptoilet 

- Stabilt underlag

- Handicapvenlige døre 

- Placering af inventar så det er let tilgængeligt for en kørestolsbruger

Hoteller i nærheden af Dansk Nutidsmuseum

  • St. Binderup Kro

    7,04 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Amerika

    27,78 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Purhus Kro

    36,93 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • Kompas Hotel Aalborg

    38,26 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Palads Hotel Viborg

    39,28 km

    Palads Hotel Viborg er placeret midt i centrum af Viborg lige ved byens hyggelige og charmerende gågade og få minutter til togstation.

    Læs mere : Palads Hotel Viborg
  • Hotel Pinenhus

    39,6 km

    Nyd den smukkeste udsigt, når du bor på Hotel Pinenhus. I haven kan du prøve minigolfbanen, og middagen kan du nyde i panorama restauranten. Om aftenen er der mulighed for et spil pool, mens du nyder en aftendrik. Gå en tur i de skønne naturomgivelser og dyp fødderne i vandet.

    Læs mere : Hotel Pinenhus
  • Sallingsund Færgekro

    40,55 km

    Sallingsund Færgekro er smukt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge direkte ned til Limfjorden, kun 1,5 km fra Jesperhus Blomsterpark og kun 5 km fra Nykøbing centrum. De fleste af kroens værelser har terrasse/balkon med udsigt over fjorden. Kroen er kendt for sit køkken og et meget stort vinudbud.

    Læs mere : Sallingsund Færgekro
  • Hotel Randers

    50,26 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers
  • Hotel Thisted

    52,14 km

    Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.

    Læs mere : Hotel Thisted
  • Kongensbro Kro

    56,86 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro