Den Tapre Landsoldat

Gå i historiens spor

Inden for Prinsens Port knejser H. W. Bissens berømte monument: Den Tapre Landsoldat. Det er rejst i 1858 til minde om det sejrrige udfald fra Fredericia, 6. juli 1849.

Monumentet blev finansieret ved en landsindsamling, der indledtes allerede dagen efter sejren. Bissen gjorde sig hurtigt klart, at det ikke var generalerne, men den menige, ukendte soldat, der skulle hædres. Statuen er den første i verden, der hædrer den almindelige, menige soldat. 

Statuen, der er 3,75 m høj, står på et 2,5 m højt granitfodstykke, omgivet af 6 stk. 168 pd. morterer. 2 af dem er krigsbytte fra 1849.

Ved Landsoldaten ses Prinsens Port fra 1753 og den gule hovedvagtbygning. Den er opført i 1735 og fungerede som vagtbygning helt frem til 1934.


Opdateret af:
VisitFredericia turisme@fredericia.dk
VisitFredericia