Fregatten Jylland - Verdens længste træskib

Åbningstider

  • Gælder i perioden 26/06-2021 - 29/08-2021
  • Mandag 10:00 - 18:00
  • Tirsdag 10:00 - 18:00
  • Onsdag 10:00 - 18:00
  • Torsdag 10:00 - 18:00
  • Fredag 10:00 - 18:00
  • Lørdag 10:00 - 18:00
  • Søndag 10:00 - 18:00

Fregatten Jylland - Verdens længste træskib

Gå i historiens spor

Gå ombord på Fregatten Jylland og kom helt tæt på historien … Nyd duften af tjære, sæt dig i kongens salon og hold dig for ørerne når kanonen skydes af.

Maritim kulturoplevelse for hele familien

Gå ombord på skibet og oplev historien blive skyllet ind over dig, når engagerede guider fortæller gribende beretninger for både børn og vokse. De yngste kan udforske Fregatten Jyllands hemmeligheder og hjælpe skibsdrengen Karl med at finde hans forsvundne lommekniv. Prøv kræfter med det barske matrosliv og test om du har, hvad der skal til for at klare de fysiske opgaver, der ventede sømændene på Fregatten Jylland i 1800-tallet.

Sejl ud om sommeren med fregattens lille sejlskib Robarkasse No. 1, og så kan de modigste klatre en tur op i fregattens stormast og opleve Ebeltoft højt til vejrs.

Et levende museumsskib

Fregatten Jylland blev søsat i 1860 som et krigsskib med 44 kanoner, dampmaskine og et mandskab på 437 sømænd. Det har sejlet som kongeskib og på togter til eksotiske øer. Nu ligger Fregatten Jylland som vartegn og levende museumsskib i Ebeltoft, og byder på aktiviteter for børn og voksne og spændende særudstillinger.

Fregatbutikken byder på spændende souvenirs og maritime gaver for enhver smag. Og så kan madpakken spises mellem kanonerne på batteridækket.

Velkommen ombord!

#fregattenjylland #visitdjursland #visitaarhusregionen

Opdateret af:
VisitAarhus, Djursland info@visitaarhus.com
VisitAarhus, Djursland