FunCenter Aalborg

Foto: VisitAalborg

Funcenter

Foto: VisitAalborg

funcenter-01 (002)

Foto: VisitAalborg

funcenter-03 (002)

Centralt placeret i Aalborg finder du Aalborg FunCenter, som tilbyder et hav af sjove aktiviteter for alle aldre og aktivitetsniveauer. Her kan nævnes fire Eventhaller, Paintball, Lasergame, Escape Rooms og meget mere. FunCenter står klar til at underholde jer, hvis I mangler et sjovt indspark, mens I er på besøg i Aalborg, eller hvis firmaet skal ud og rystes sammen på en original måde.

4 store Eventhaller med over 25 aktiviteter

De 4 store Eventhaller byder på mere end 25 originale og alsidige aktiviteter som Bubble Soccer, Hamsterbolde, Symobrydning, WipeOut, Basket Battle, Lokumsræs, Bueskydnings Battle, Human Football Table, Rodeo Tyr og mange flere, og her kan de naturligvis skræddersy programmet, så det passer præcis til jeres ønsker. Med andre ord sidder de klar til guide jer til det perfekte arrangement og finde aktiviteter, der matcher jeres ønsker og aktivitetsniveau.

Paintball og Lasergame

I kan også prøve en hæsblæsende omgang Paintball på den store indendørsbane med gamle biler og fede dækninger! Her tilbyder de en lang række fede spilsetups, som med garanti kan få pulsen op. Skal det være lidt mere alsidigt, tilbyder de også Lasergame, hvor der er garanti for sjov og konkurrence uden blå mærker.  

Escape Rooms

Hvis samarbejdet skal testes, så er de 6 escape rooms det perfekte valg. Her skal I på 60 minutter løse en lang række opgaver og gåder, men det er lettere sagt end gjort, og hjernerne kommer virkelig på overarbejde.
I Fængslet er I en del af en masseflugt, hvor I skal bryde ud af jeres celle inden fængselsvagten vågner. I Morderen skal I finde frem til seriemorderen, der har huseret i Aalborg, inden han er over alle bjerge. I Bunkeren skal I sammen gøre alt hvad I kan, for at den radioaktive bombe ikke springe. I Ubåden gælder det om at finde en vej ud inden den synker. Hvis I er mere til det eksotiske kan I prøve kræfter med Junglen, hvor det her gælder om at finde en modgift og jeres placeringskoordinator i tide, og hvis I gerne vil på jagt efter det evige liv, så er det Boksen I skal vælge. Uanset hvilket rum I vælger, vil I få en oplevelse I sent vil glemme!

Caféområde

I cafeområdet er det muligt at nyde en lang række lækre drikkevarer, ligesom det er muligt at bestille mad til arrangementet. - I kan desuden også selv medbringe maden og spise den hos FunCenter. I cafeområdet kan I forresten også teste hvem der er bedst til at slå på den populære boksemaskine, eller hvem der kan bygge den fedeste minigolfbane. Har I fået lidt for meget sved på panden, findes der også bad- og omklædningsfaciliteter, som kan benyttes kvit og frit.

Husk altid at booke en tid på forhånd, inden I besøger FunCenter Aalborg, så de er helt klar til at tage imod jer.

Læs mere om Aalborg Funcenter i Aalborg…

Hoteller i nærheden af FunCenter Aalborg

  • Kompas Hotel Aalborg

    1,41 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • St. Binderup Kro

    40,72 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Amerika

    44,89 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Hotel Phønix Hjørring

    47,41 km

    Hotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.

    Læs mere : Hotel Phønix Hjørring
  • Purhus Kro

    54,7 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • Hotel Lisboa

    55,58 km

    Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i den sydlige ende af Frederikshavn tæt ved råvildtet i Dyrehaven og det smukke Bangsbo-område. Masser af muligheder for at holde aktiv ferie, f.eks. fiskeri, ridning, golf og surfing. I restauranten serveres god mad fra det danske køkken.

    Læs mere : Hotel Lisboa
  • Hotel Jutlandia

    57,74 km

    Velkommen til et fantastisk ophold på Hotel Jutlandia i hjertet af Frederikshavn! Med vores perfekte beliggenhed er du midt i hjertet af Vendsyssel, hvilket giver dig en enestående chance for at udforske de utrolige mange oplevelser, denne del af Danmark har at byde på.

    Tag toget og oplev Skagen's unikke atmosfære og smukke landskaber. Kun 30 minutter væk venter kunst, kultur og de ikoniske Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Hop ombord på færgen for en dagstur til Læsø - en perle i Kattegat kendt for sin rolige atmosfære, smukke strande og historiske charme. Udforsk de charmerende byer Sæby og Lønstrup, der byder på hyggelige gader, lokale kunstnere og afslappende strande ved henholdsvis Østkysten og Vesterhavet.

    Efter en dag med eventyr, vender du tilbage til komforten på Hotel Jutlandia, hvor vi gør alt for at gøre dit ophold uforglemmeligt.

    Læs mere : Hotel Jutlandia
  • Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel

    57,93 km

    Herman Bang er et hotel beliggende i centrum af Frederikshavn, hvor du kan nyde en afslappende atmosfære. Hotellet tilbyder bekvem og billig parkering samt faciliteter som et spa- og wellnesscenter samt en restaurant. Dette gør Herman Bang til det ideelle valg for dit næste ophold i Frederikshavn. Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel
  • Hotel Randers

    64,21 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers
  • Aalbæk Badehotel

    68,69 km

    I feriebyen Ålbæk tæt ved Skagen ligger Aalbæk Badehotel. Det hyggelige og velholdte badehotel er et smukt udtryk for moderne opholdsstandarder og har 59 flotte værelser. Freden og roen er intakt i den lille by med havn og strand i gåafstand fra badehotellet. Charmerende på alle årstider.

    Læs mere : Aalbæk Badehotel