Galleri 1

Gå i historiens spor

Midt i hjertet af Struer by, tæt på havnen og gågaden finder du det hyggelige og stemningsfulde Galleri 1. Galleriet er et kunstnerdrevet galleri og udstillingssted på 185 m2, som drives af 12 lokale passionerede kunstnere. Galleriets mål er at give besøgende en unik, sanselig og inspirerende kunstoplevelse i en afslappet atmosfære.

I Galleri 1 finder du en bred vifte af spændende og unik kunst indenfor olie- og akrylmaleri, mixed media, tegning, grafik, keramik, glas og beton-, granit- og bronzeskulpturer. Netop derfor er galleriet kendetegnet ved en stor mangfoldighed – både i stilart, udtryk og materialevalg. Det betyder, at der er kunst for enhver smag – og ikke mindst er der kunst i alle prisklasser. Så kig forbi, hvis du mangler en kunstgave, et gavekort eller kunst til dig selv.

De 12 kunstnere er på skift tilstede i galleriet, når der er åbent. Det giver en unik mulighed for at møde de enkelte kunstnere og få en god snak om kunst – både generelt og ikke mindst specifikt i forhold til den udstillede kunst. For at sikre, at der altid er spændende kunst at se på, laver galleriets kunstnere en ny udstilling ca. hver 3. måned – udover den løbende udskiftning af værker, der sker, når kunst bliver solgt. Galleriet afholder desuden andre arrangementer som fx ferniseringer, besøg af kunstforeninger og deltager i Open by Night.

 

Der er gratis adgang og gode parkeringsforhold ved Galleri 1.

Opdateret af:
Destination Limfjorden info@destinationlimfjorden.dk
Destination Limfjorden

  • Galleri 1
  • Torvegade 1
    7600 Struer