Udover selve herregården ligger to bakkeborge i nærheden af Arreskov Slot, og den største af disse er resterne af kongeslottet. Arreskov fungerer som et af landets vigtigste fæstningsværker i middelalderen, og få fæstningsværker i Danmark har haft en så voldsom historie som Arreskov.
Det lille bakkefort, Perdeholm, anses for at være Arreskovs ældste fæstningsværk og er meget sandsynligt det, der blev erobret og brændt ned til grunden i 1248 af Eric Plowpenny (konge, 1241–1250). I 1264 blev Arreskov (det store bakkefort) erobret af Eric V. Klipping (konge, 1259–1286), og igen blev det brændt ned til grunden.
De kongelige slottes betydning i den tidsalder er indiskutabel, og derfor er deres tilknytning til landskabet også vigtig. I større målestok indikerer slottene, at Sydfyn og øerne var et meget vigtigt område for tronen, og vi må antage, at det repræsenterer, hvad der blev anset for at være den bedste tekniske løsning til forsvaret. I dette tilfælde blev Arreskov Sø, som på det tidspunkt var større, brugt som en del af forsvaret. Selve søen, som er den største på Fyn (3,17 km2), indtager et lavtliggende område, der sandsynligvis repræsenterer en såkaldt central lavning dannet i forbindelse med det komplekse is- og dødislandskab i 'De Fynske Alper' under sidste istid.
I absolutte tal var slotte dengang kronens manifestation i samfundet og var centrale styrkepunkter for at opretholde en ellers flygtig kongemagt i tider med uroligheder. Arreskov er et eksempel på, at dette ikke altid lykkedes, fordi dets forgængere blev erobret og brændt ned til grunden.
Der er kun adgang til slot og park efter særlig aftale. Gennem de seneste århundreder har Arreskov været ejet af Schaffalitzky de Muckadell-familien. Læs mere om slottets ejerhistorie.
