I Maribo hærgede der for mange år siden en frygtelig brand, som aldrig blev opklaret – indtil nu?
I Go Mysterys ”Mysteriet om den store brand” bliver I præsenteret for en række beviser, som I skal bruge til at løse gåderne og ultimativt det store spørgsmål om, hvem der stod bag branden i Maribo. Men det bliver ikke let, og I skal derfor arbejde sammen og bruge jeres omgivelser til at løse opgaverne.
Go Mystery er en selvguidet byoplevelse, som sender jer gennem Maribo, hvor I vil støde på særlige bygninger, steder og kunstværker, som I normalt ikke ville lægge mærke til.
Go Mystery kan opleves, når det passer jer året rundt. Så længe I er klædt på til vejret, kan I se frem til nogle spændende timer.
I kan også tage på mysterieture i:
- Nykøbing F.
- Marielyst
- Frederiksdal
Så uanset hvor I befinder jer på Lolland-Falster, så er der en Go Mystery-oplevelse i nærheden.
Turen skal løses i grupper på 2 til 5 personer, I skal forvente at sætte 2-3 timer af til opgaven og gå omkring 3 km.
Afhentning: Vinhuset, Torvet 4, 4930 Maribo