Det er sandsynligvis Erik af Pommern, som i 1400-tallet fik gennemført den byplan, vi kender i dag. Efter Øresunds-toldens indførelse i 1427 udviklede Helsingør sig fra at være et lille leje med fiskere og færgemænd til at blive en betydningsfuld købstad med velbyggede borgerhuse og et prægtigt slot. Erik af Pommern gav privilegier, som betød skattefrihed til alle, som ville bygge i den nye købstad.
Parallelt med kystlinjen blev anlagt 3 gader: Stengade, Skt. Olaigade og Sudergade – Strandgade kom først til flere hundrede år senere. Vinkelret herpå blev Sophie Brahesgade, Skt. Annagade, Bjergegade og Stjernegade anlagt, så byplanen ligner et skakbræt. En enkelt bygning i det gamle Helsingør er ældre og lader sig ikke indordne i det retvinklede netværk, nemlig Skt. Olai Kirke, hvis ældste del er anlagt i 1200-tallet.
Gadenavnene
Gadenavnene i Helsingør fortæller en god del kulturhistorie. Stengade var dér, hvor de velhavende borgere byggede byens første stenhuse i middelalderen. Færgestræde og Brostræde førte ned til stranden, til færgerne og de skibsbroer, som udgjorde byens oprindelige havn. 5 andre stræder forbandt Stengade med stranden: Bramstræde, Hovedvagtstræde, Grollowstræde, Gyldenstræde og Skyttenstræde. Sudergade var skomagernes gade – suder betyder skomager på plattysk.
Klostre
Der har været hele 3 klostre i Helsingør – i dag findes kun det imponerende Karmelitterkloster, som til gengæld er et af de bedst bevarede klosteranlæg i Nordeuropa. Skt. Annagade er opkaldt efter gråbrødrenes Sankt Annakloster, som lå hvor Marienlyst slot ligger i dag. Sortebrødrenes kloster lå omtrent hvor Helsingør Bycenter ligger i dag, deraf navnene Klostergade og Munkegade.
Helsingør bys historie er omfattende, farverig og spændende, og en guidet byvandring er en stor oplevelse. I sommerhalvåret kan du gå med på Helsingør Bymuseum byvandringer. Kontakt dem for nærmere information.
