Isbjerg - Formidlingspunkt i Nationalpark Thy

Gå i historiens spor

Her kan du opleve vildmark, næsten så langt øjet rækker.

Der er restriktioner for adgang og færdsel, så reservatet er et fristed for dyr og fugle. Traner, tinksmede og regnspover yngler her.

Du kan være heldig at se store flokke af krondyr græsse uforstyrret, mens havørne og fiskeørne flyver højt over landskabet. 

 

Vandrestien til Isbjerg

Vandrestien til Isbjerg starter ved Nors Sø. Stien går lige på kanten af Hanstholm Vildtreservat. Vær derfor opmærksom på de særlige regler, der gælder her. Se Bekendtgørelsen om Hanstholm Vildreservat

Hanstholm Vildtreservat er med sine 3900 hektar et vigtigt kerneområde i nationalparken og er den største sammenhængende nordatlantiske klithede i Europa. 

Den tidligere havbund består af klitter, hede, sumpe, kær og søer. Det er her, sjældne planter vokser og skaber gode levevilkår for utallige insektarter.

 

Isbjerg har rødder i jernalderen

I jernalderen, hvorfra de fleste af vores nuværende stednavne stammer (og sandsynligvis også tidligere), blev det dengang hellige træ, taks, kaldt noget i retning af I-træet. Træet havde sit eget tegn blandt runerne. Taksen var udbredt i området omkring Isbjerg og har altså lagt navn dertil. Området burde derfor udtales ”I’s bjerg”.

Vore dages globale anvendelse af den kemiske forbindelse taxol i taksens saft som et virksomt middel i kemoterapi har sandsynligvis haft en fortid tilbage i bronzealder eller tidligere, hvor man har tillagt taksen magiske evner og gjort den hellig.

Netop på toppen af Isbjerg står der en monumental gravhøj fra bronzealderen. Med kristendommens indførelse blev gamle, hedenske symboler som fx taks (der kan dræbe heste) og mistelten (der slog Balder ihjel) forfulgt og tillagt negative egenskaber.

Helt tilbage til fra bondestenalderen kan der konstateres pollen fra taks i prøver fra Ove Sø. Selvom taksen har en giftighed overfor heste og andre planteædere, forhindrer det ikke krondyr og især rådyr at æde dens nåle og skud om vinteren. Til gengæld har dådyr ikke samme appetit på taks, skønt dådyr i vores område af Europa har levet sammen med taks i titusinder af år under sidste mellemistid. Både ringduer, drosler og andre fugle bruger taksen som redetræ i skoven.

Taksen, som lægger navn til Isbjerg i Thy har dermed en varieret fortid. Den spillede en stor rolle i den oprindelige skov i Thys vegetation. Tilbage i den sidste halvdel af jægerstenalderen prægedes naturen af en blanding af bl.a. eg, ask, mistelten, hassel, birk og taks.

Naturstyrelsens driftsplan for sine arealer i Nationalpark Thy beskriver, hvordan træer (herunder bl.a. eg, ask og taks) straks bør indplantes i plantagerne i Thy, hvilket vil medvirke til genskabelse af en mere naturligt sammensat biodiversitet i det fremtidige skovbillede.

(Kilde: Naturstyrelsens driftsplan for Nationalpark Thy, 2018)

 

Gør dit besøg endnu bedre

Få inspiration og rutevejledning på din smartphone med nationalparkens gratis app: Nationalpark Thy App

Opdateret af:
VisitNordvestkysten, Thy info@visitnordvestkysten.dk
VisitNordvestkysten, Thy