Jebjerg Kirke – Historie, genbrug og grundtvigsk vækkelse
Jebjerg Kirke blev opført i 1923–24 i nyromansk stil. Til byggeriet genanvendte man granitkvadrene fra den oprindelige romanske kirke, hvor kun tårnet er bevaret. Tårnet stammer fra senmiddelalderen og blev forhøjet i forbindelse med den nye kirkes opførelse.
Den gamle kirke havde kun plads til ca. 125 personer, hvilket blev utilstrækkeligt, da Jebjerg i 1884 blev stationsby. Præsten N.K. Glud, som virkede i Jebjerg-Lyby fra 1873 til 1920, var en central skikkelse i den grundtvigske vækkelse i Salling. Hans popularitet og tilstrømning af folk fra nabosogne skabte behovet for en større kirke.
Ved opførelsen af den nye kirke blev de gamle granitkvadre så vidt muligt placeret i deres oprindelige rækkefølge. Rundt om kirken ses korets gamle gesimssten anvendt som sokkelsten. De to oprindelige portaler uden udsmykning er indmuret tæt på deres oprindelige placering, og romanske vinduesoverliggere er genbrugt. I korets nordmur er indmuret en dekoreret granitoverligger, fundet i præstegården. Øst for kirken ligger to vinduesoverliggere, fundet i kirkediget i 1949.
Kirken rummer det gamle inventar:
Det romanske alterbord med relikviegemme er skjult bag et træpanel med smukt restaurerede evangelistmalerier fra 1695.
Prædikestolen fra ca. 1600 er dekoreret med velbevarede malerier fra omkring 1700.
I dåbsværelset og på skibets vestvæg hænger alterbilleder og et portræt af pastor Glud.
Døbefonten med tovsnoninger ledsages af et lille blykrucifiks fra sognepræst Niels Knudsen Schyttes kiste.
På nordvæggen ses et stort korbuekrucifiks fra senmiddelalderen.
