Kongeåen dannede i hertugtiden grænse mellem hertugdømmet Slesvig og det danske kongerige, og var frem til 1850 toldgrænse mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Det var især okser, der skulle sælges sydpå. Efter danskernes tabte slag ved Dybbøl i 1864 blev hertugdømmet Slesvig indlemmet i det preussiske Kejserrige, som senere blev til det Tyskland. I denne periode fungerede Kongeåen som landegrænse. Den nordlige del af hertugdømmet Slesvig, som vi i dag kender som Sønderjylland, valgte ved en folkeafstemning i 1920 at bliver en del af Danmark. I perioden frem til 1850 fungerede Kongeåen som toldgrænse mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.
Kongeåens udspring
Kongeåen dannes af mange små tilløb fra et forholdsvist stort område mellem Vejen og Vamdrup. I Gamst Søenge kan man faktisk se et af de utallige kildevæld, der fører vand til åen. Kongeåen løber ud i Vadehavet ved Gredstedbro og er ca. 60 km lang. Åen har sit oprindelige forløb, og er ikke som andre åer fået sit løb reguleret. Kongeåen og Kongeådalen er fredet.
Navnet Kongeåen
Selve navnet Kongeåen blev først taget i brug omkring 1700. Tidligere blev den kaldt for Skodborg Å, eller på den helt gamle stavemåde: Skotborg Å. Ordet ”skot” betød i gamle dage ”skat” , så der er i dag ingen i tvivl om at toldindtægterne ved den gamle grænse har været særdeles interessante i lange perioder.
I de gamle sagaer anvendes den helt korte form: Åen. Det tyder på, at åen har været ret kendt i oldtiden. Vi genfinder det i dag i udtrykket: Sønden for Åen.
Afstande
Hærvejens vandrerute 0 km
Hærvejens cykelrute 0 km
