Kunsttårn 2 - Sabine Jensen - Hyldest til Langeland
Gå i historiens spor
Kunsttårn 2:
- Kunstner: Sabine Jensen
- Kunstværk: Hyldest til Langeland
- Opført: 2017
Hyldest til Langeland
Værket i kunsttårnet består af en række effekter som repræsentere forskellige kendetegn fra den langelandske natur. Universet i tårnet er bygget op omkring en samling af mytiske og eventyrlige eksistenser, heriblandt den stående kvindeskikkelse.
Sabine Jensen beskriver sit tårn således:
”Mit tårn er en kærligheds erklæring til den Langelandske natur. Med dådyr, havørreder, traner og elverfolk. H. C. Andersen, Gruntvig og Kaj Munk blev også betaget af den smukke ø. Og Kaj Munk har skrevet et digt, som jeg har hængt op i tårnet. Han skriver bl.a.
Hvor er du skøn, du Ø af Sol og Fred
i Ranker og i Roser Foden snubler,
og rig, saa du for al din Frugtbarhed
har næppe Plads, og opad du den kupler.”
- Sabine Jensen
Sabine Jensen
Billedhugger Sabine Jensen har en stor passion for bronze og støber selv sine skulpturer. Inspirationen hertil finder hun i naturen, skoven og ved havet.
Hun er uddannet billedhugger ved Det Fynske Kunstakademi, medlem af Billedkunstnernes Forbund, Kunstnerværkstedet Hollufgaard, Sydfynske Kunstnere og Fynske Piger i Maj.
Langelands Kunsttårne - en unik måde at opleve kunst på
Danmarks længste kunstudstilling kan opleves i 12 tidligere transformatortårne på Langeland. Kunsttårnene giver beskueren en kunstnerisk oplevelse midt i den langelandske natur.
Fra Nord til Syd og Øst til Vest bevæger man sig rundt i et kulturlandskab, hvor man kan opleve kunsten i fred og ro.
Tårnene er åbne hele året rundt. Turen rundt vil altid byde på en ny oplevelse betinget af årstiderne og vejret.
Læs mere om de 12 kunsttårne på www.langeland.dk/oplevelser/kunsttarne
Opdateret af:
VisitLangeland visit@langelandkommune.dk
- Kunsttårn 2 - Sabine Jensen - Hyldest til Langeland
- Hesselbjergvej 18a
5953 Tranekær - Tlf. (+45) 62511055
- www.kunsttaarne.dk